Baggrund

Med Helhedsplan13 er der foretaget en større revision og opdatering af kommunens plangrundlag, så helhedsplanen synliggør de plan- og beslutningsgrundlag, som kommunalbestyrelsen arbejder ud fra. Helhedsplanen er nu også blevet digital. Helhedsplanen indeholder visioner, mål og budget for alle de politikområder, som kommunalbestyrelsen arbejder med. Visioner gælder de næste 12 år frem, målene har et 4 årigt sigte, mens servicemålene og handlinger gælder for ét år. Derudover synliggør den en lang række muligheder for fremtidige investeringer, private såvel som offentlige. Planen er således det grundlæggende styringsinstrument for kommunens samlede indsats de næste 12 år.

Helhedsplanen er udarbejdet med flere mål for øje.

  • For det første skal den fungere som det overordnede politiske dokument i Jammerbugt Kommune, så enhver kan se, hvad kommunen ønsker at opnå inden for de enkelte politik-områder.
  • For det andet skal planen danne grundlag for den service og sagsbehandling som udføres i kommunens forskellige forvaltninger og institutioner
  • For det tredje skal den give den enkelte lodsejer, forening og virksomhed informationer om den regulering, der gælder for anvendelsen af forskellige arealer i kommunen.

Helhedsplanen har dermed både et demokratisk og et administrativt sigte. I tråd med dette henvender Helhedsplanen sig til alle med interesse for kommunalbestyrelsens prioriteringer og politikker samt de administrative enheder.

 

Hvorfor lave en "helhedsplan"?

Kommunalbestyrelsen vil virke for at gennemgøre en række mål og synliggøre for omverdenen, hvor det er sikkert at investere i forskellige anvendelser. Det er formuleret i politikker, strategier og visioner - men også i kommuneplanens retningslinjer og rammer. Kommunalbestyrelsens "råderum" til at træffe afgørelse påvirkes i stadig højere grad af:

  • Lovændringer og reformer
  • Økonomisk rammebetingelser
  • Tilskudsmulighed gennem enkeltprojekter

Kommunalbestyrelsen handler, når den

  • Bevilger midler til anlægsprojekter, optager ny låneramme mv.
  • Vedtager nye strukturer for skole-, ældre-, fritids- og affalds-området
  • Effektiviserer og prioriterer på driften
  • Sætter vigtigte politiske aftryk på enkeltsager

Hvordan hænger kommunalbestyrelsens handlinger sammen med andre planer og den kommunale fysiske planlægning, der "kun’" revideres hvert 4. år? Følger plangrundlaget med? og indgår kommuneplanmålsætningerne i de beslutninger som træffes hver måned? Det går ofte stærkt - og planlægningen kan ikke være en del af alle økonomiske dispositioner. I Jammerbugt Kommune laver vi derfor et årlig overblik med undersøgelse af:

  • Ny lovgivning og reformer
  • Regionens og andre kommuners planer
  • Kommunens nye politikker og planer
  • Målsætningers relevans og anvendelse
  • Statistik om boligbyggeri, ledighed, befolkning

Det er en årlig planredegørelse, der samtidig er en del af redegørelsen for justeringer og tilpasninger af helhedsplanen. Information om politikområderne genbruges også som budgetbemærkninger.

Vi ser det som en årlig reflektion - så det bliver klart, om vi har kursen sat mod de rigtige mål. Læs mere herom under årshjulet og kommunens styringskoncept.

 

Kendetegn ved helhedsplan-modellen

Helhedsplan-modellen i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved

  • En stærk planstrategi med tydelige temaer, der er kendt i hele organisationen, og anvendes som ramme for nye politikker
  • Åbenhed om hvad anlægs- og driftsmidler anvendes til.
  • Vi synliggør prioriteringer for samarbejdspartnere, foreninger og borgere
  • Borgere og foreninger er sikret én idéfase om planlægning typisk én gang om året. Debatten tages i "opløbet", vi forebygger og forventningsafstemmer i tide.

 

Organisering

En fast struktur for planens indhold og en køreplan beskriver processen med politisk behandling, dialog og forhold til interne processer. Økonomiudvalg og direktion har en central rolle i organiseringen. Hovedstrukturen er opbygget efter budgettets politikområder, så hver målsætning ejes af én fagchef og ét udvalg. Mål i hovedstrukturen indgår som ramme for planer og aftaler, som fagchefer og udvalg følger op på.

 

Ressourcer til planlægning

Statusopgørelser med tal for restrummelighed, befolkningsudvikling, boligbyggeri, beskæftigelse mv. er fastholdt på et overskueligt niveau. Det er ikke en stor arbejdsbyrde hvert 4. år.

Statusoplysningerne giver overblik og anvendes til at kvalificere andre sager på tværs i organisationen fx. projektansøgninger, politisk argumentation ved effektivisering eller høringssvar til andre.

 

Udfordringer med helhedsplanlægningen

Udfordringerne ses på de områder, hvor der skal findes løsninger "på tværs". Tempoet er lavere og ressourcer til de tværgående projekter er sværere at finde. Hvert fagudvalg har sin egen kultur med egne særlove, klart ansvar og et defineret opgavesæt. Økonomiudvalget må tilkæmpe sig ressourcer blandt fagforvaltninger og stabe. Traditionen i forskellige udvalg og sektorer for at arbejde med kommunalbestyrelsens egne mål er forskellige. Nogle mål tager afsæt i en lov, mens andre mål er forankret i tværgående innovationsprojekter, handlingskatalog og planstrategi. Nogle formulerer sig overordnet, kort og præcist, mens andre har mange forskelligartede mål at følge op på. Tidshorisonten er forskellig - ét år eller flere år!

Kommunikation på tværs af administrationsbygninger med hver sin fagforvaltning og sit udvalg - er en udfordring. Der er forskellig kultur for målopfølgning og evaluering. 

 

Illustration af helhedsplanmodel

Interne links

 

Eksterne links