Redegørelse

Du er her: Forside Forside Redegørelse Dialog Idefase

 
Om kommunen Baggrund Redegørelse Dialog Idefase Planstrategi Høringsfase Analyser Ændringer i politikker Ændringer i retningslinjer Ændringer i rammer Miljøvurdering Klima og agenda 21 Tillæg Høring

Idefase

Ideerne til helhedsplanen omfatter i store træk:

  • Forslag til nye vindmøller, solvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg
  • Energirenovering - der kan betale sig på længere sigt
  • Bevægelse og idræt tænkes ind som tilbud til borgere i flere livsfaser
  • Inddrage og engagere kommunens egne ansatte i at nå målene
  • Events og oplevelser - giver arbejdspladser og større omsætning
  • Læringsmiljøer som inspirerer til velvære og trivsel

Nedenfor ses en liste med afsendere af ideer til Helhedsplan13 - samt en sortering af ideerne efter afsnit og kapitler i helhedsplanen. I skemaet nedenfor ses en oversigt over indkomne ideer og afsendere af dem.

Nr Afsender Emne
1 Birgitte Nielsen
Næstformand DGI
Andel idrætsinstitutioner
Fritidstilbud til alle livsfaser, især særlige initiativer til 50+ årige
Flere aktiviteter - frivillige
2 Midtvendsyssels
Lærerkreds
Loyal og dygtig medarbejderstab forudsætning for at mål kan virkeliggøres
Inddrage medarbejdere i planlægning og gennemførelse af handlinger
3 Klitgaard,
Birkelse
Udstykke 5 byggegrunde mellem Gl. Landevej og
Thisted Landevej
4 Jens Peter Larsen
Fjerritslev
Oplevelser, uddannelse, pleje, klimatilpasning, energirenovering mv.
5 Aabybro
Fjernvarmeværk
Område på 10-12 ha til ny kedelcentral og fx solvarme, geotermi mv. ved Aabybro
6 Danmarks Naturfredningsforening
v/Søren Rosenberg
§3 beskyttet natur, fredede områder, adgang til naturen, kulturarv, landbrug, energiformer, fritidsformål, klimakommune, sprøjtning mv.
7 Vindmøllefirmaer
(se særskilt skema nederst)
Forslag til nedtagning af vindmøller og opsætning af nye vindmøller
8 Susanne Knudsen
Hjortdal
Inspirerende læringsmiljø - Jammerbugt Højskole
9 Otto Kjær
Fjerritslev
Fredninger, spor i landskabet, fortidsminder, cykelstier, CO2 lager, varmeforsyning og solceller på kommunale bygninger
10 Ingrid Nielsen
Øland
Tilbageførsel af jord fra byzone til landzone
11 Brovst Fjernvarmeværk Område til solvarmeanlæg

Nedenfor er ideerne sorteret efter helhedsplanens opbygning med først en politikdel samt de mere tekniske dele med retningslinjer, rammer og egnsbeskrivelser. Afsenderne af ideerne er anført yderst til venstre i listen.  

Fortegnelse over de ændringer:

Politikområde 1 Dagtilbud
Politikområde 2 Undervisning
Politikområde 4 Kultur og fritid
Politikområde 5 Arbejdsmarked
Politikområde 7 Socialområdet
Politikområde 8 Sundhed
Politikområde 9 Natur og miljø
Politikområde 10 Infrastruktur og beredskab
Politikområde 11 Forsyning
Politikområde 12 Erhverv og turisme
Politikområde 15 Kommunale ejendomme
Politikområde 17 Plan og byg
Politikområde 18 Landdistriktsområdet
Politikområde 19 Byroller
Politikområde 20 Kommunen som arbejdsplads
Retningslinjer
Rammer
By og egnsbeskrivelser
Ansøgninger om vindmøller

 

Politikområde 1 Dagtilbud

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
1 Hvorfor laves der ikke en hensigts-erklæring om aktive - offentlige institutioner. At 50% af børne-haver er idræts-institutioner om 5 år. Et godt politisk mål. Interessen herfor skal være forankret blandt personalet, de fysiske rammer og den profil som institutionen har.
Struktur for dagtilbud er under debat - og det kan være en mulighed at sætte denne type mål for en fremtidig struktur.
Ændring i målsætninger for dagtilbud er ikke indarbejdet, da kompetence hertil ligger hos den decentrale ledelse i samarbejde med forældrebestyrelser.

  

Politikområde 2 Undervisning

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
1 Hvorfor laves der ikke en hensigtserklæring om aktive, offentlige institutioner. At 50 % af SFO’er er idræts-institutioner om 5 år. Et godt politisk mål. Interessen herfor skal være forankret blandt personalet, de fysiske rammer og den profil som institutionen har. Ingen ændring, da beslutning herom ligger decentralt hos den enkelte skoler og fritidstilbud
4 Inspirerende læringsmiljøer:
Her skal de fire hovedbyers skoleområder helt klart prioriteres. Ungdom vil helst ind i byerne, hvor de ligesom kan falde mere sammen med omgivelserne.
Det sociale skal prioriteres. Kommunen skal gøre mere for at fastholde tilstrømnings-niveauet og udbygge Fjerritslev Gymnasium.
Man skal harmonisere de uddannelser der udbydes med det omgivende arbejdsmarked, set i lyset af ovenstående. Det gælder jo ikke bare om at holde vore egne i folden, men også om at tiltrække unge udefra.
Målsætninger for hovedbyernes roller - og den sociale dimension for unges succes med at opnå en uddannelse kan indgå i arbejdet med ungestrategi.
Evt. formulering af politiske målsætninger for gruppen af unge, der forlader folkeskolen.

 

4 Ungdomsklubberne skulle have mere fokus på konsekvens. Alt for mange unge forstår slet ikke at analysere hvilken konsekvens egne hand-linger har eller kan have, på andre mennesker. Arbejdet med ungdomsråd og ungestrategi kan evt. sætte fokus herpå. Kan ikke umiddelbart omsættes til ny helhedsplanbestemmelse.

 

  

Politikområde 4 Kultur og fritid 

Fra Emne i kultur og fritid Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
1 At der er fritidstilbud der matcher alle livsfaser – evt. et udviklingsarbejde med foreningerne om at nå denne målsætning – det betyder eksempelvis mere fleksible tilbud til børne familier. Kultur- og fritidspolitikken har dette som målsætning, og der arbejdes løbende for at skabe bedre rammer for det.
Realisering afhænger af frivillige, og kan nås gennem flere samarbejdsprojekter og dialoger.
Fokus på fritidstilbud i forskellige livsfaser kan indgå i en fornyelse af målene.

 

1 At der for de sidste to livsfaser (50+ og ældre) laves særlige initiativer, så de aktive bliver mere aktive, men ikke mindst, at de inaktive kommer i gang – og gerne i en foreningskontekst, hvor kommunen er med til at tage initiativ og evt. opbygge et ”partnerskab” med foreningen.
Dette er primært fokuseret på aktivitet, men blikket kunne også rettes på aktører – vi kunne rejse en større gruppe frivillige, hvis der er gode initiativer som er beskrevet.
Mulighed for at formulere en mere konkret målsætning eller indsats for inaktive og frivillige.

 

8 Inspirerende læringsmiljø, oplevelser og samarbejde på tværs af kommunen.
Emne: Jammerbugt højskole
Der arbejdes med at oprette en traditionel højskole i Hjortdal for at fremme kulturen i Jammerbugt Kommune og øge kulturturismen.
Det er et uddannelsestilbud til alle over 18 år med korte og lange kurser.
Temaer: Tid til fordybelse i kultur, den lokale natur, litteratur, musik, kreative fag, sport og sund kost.

Et ophold giver en vigtig oplevelse for livet.

Emnet er tidligere foreslået og kræver stor opbakning og ildsjæle.
Kræver et større oplæg og konkretisering før det kan optages som helhedsplanbestemmelser på nuværende tidspunkt.

 

 

Politikområde 5 Arbejdsmarked 

Fra Emne i Arbejdsmarked Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Beskæftigelsesmæssigt skulle kommunen gå ind og i samarbejde med virksomhederne sikre, at der ikke sker en social deling af afskedigede medarbejdere og de tilbageblevne i virksomhederne.
Alle bør have samme mulighed når det kommer til kompetenceløft i form af kurser og uddannelse, hvad enten man har arbejde eller er ledig.br>Virksomhederne bør have større ansvar over for også tidligere ansatte, ved ikke at sætte sig helt på uddannelsespladserne.
Emnerne er til dels berørt i handlings-kataloget.

Temaer i beskæftigelsesplanen kan sætte yderligere fokus herpå.

 

4 Man skal harmonisere de uddannelser der udbydes med det omgivende arbejdsmarked. Det gælder jo ikke bare om at holde vore egne i folden, men også om at tiltrække unge udefra. Handlingskatalogets oplæg til at søge at nedsætte uddannelsesnetværk og søge at tiltrække flere lokale uddannelsesilbud har sammenhæng hermed.

 

 

Politikområde 6-7 Socialområdet 

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Forebyggende indsatser:
Jeg kunne godt tænke mig, at der blev etableret et plejecenter, kommunalt eller privat, hvor ældre medborgere fik lejlighed til at flytte ind langt tidligere end tilfældet er nu. På denne måde kunne beboerne være meget mere selvhjulpne og have langt mere gavn af hinanden socialt. Måske skulle der være mulighed for at lave en beboer-bestyrelse sådan et sted.
Der er rammer for at etablere denne type boliger - men naturligvis skal der ses på placeringer ved de nuværende plejecentre. Undersøgelse af byggemuligheder ved nuværende plejecentre og muliggøre dette i rammerne.

 

Politikområde 8 Sundhed

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
1 At der for de sidste to livsfaser (50+ og ældre) laves særlige initiativer, så de aktive bliver mere aktive, men ikke mindst at de inaktive kommer i gang – og gerne i en foreningskontekst, hvor kommunen er med til at tage initiativ og evt. opbygge et ”partnerskab” med foreningen.
Dette er primært fokuseret på aktivitet, men blikket kunne også rettes på aktører – vi kunne rejse en større gruppe frivillige, hvis der er gode initiativer som er beskrevet.
Centralt emne, som der arbejdes på inden for flere områder. Mere konkrete målsætninger og handlinger på ”inaktive” i et samarbejde med kultur- og fritidsområdet.

 

 

Politikområde 9 Natur og miljø 

Fra Emne i Natur og miljø Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Arbejdspladser og bosætning / Oplevelser og forretningsområder:
Vi har jo en hel del unik natur der faktisk i flere år har virket som en magnet på turister med hang til fred, ro, idyl og højt serviceniveau til rimelige priser.
Kan indgå i visioner på området eller lignende.

 

6 Beskyttelsen af § 3 naturen
Større indsatsområde vedr. overvågning og beskyttelse af § 3 naturen bør opprioriteres.
En undersøgelse fra 2009, udført af naturbeskyttelse.dk viser tydeligt, at § 3 arealerne i Jammerbugten Kommune er hårdt trængte af landbrugs-drift, og at § 3 registreringen tilsyneladende ikke har ydet dem beskyttelse mod skadelige indgreb.
DN Jammerbugt er af samme opfattelse og ved overtræ-delser skal der laves hånd-faste krav om reetablering af den ødelagte natur samt en politianmeldelse.
DN vil forslå en øget bevilling, til at foretage feltanalyse og besigtigelser i marken for at få konstateret overtrædelsernes omfang og foretage anmel-delser.
En stærkere "markering" fra Jammerbugts kommunes side, vil på sigt få lodsejeren til at fremme naturplejen i stedet for at opdyrke de naturbeskyttede arealer, som desværre sker mange steder.
Hænger sammen med nogle af indsatserne i handlingskataloget. Retningslinjer for natur og miljø revideret
6 Pleje af kommunes fredede områder
Jammerbugt Kommune er godt i gang med at lave plejeplaner og tiltag for de offentlige tilgængelige fredede områder. Her halter dog de private fredede områder efter og DN vil anbefale at der laves en opdateret naturplejeplan for de fredede områder. F.eks. er Klim Bjergs enestående kalkknude udsat for et alt for hårdt græsningstryk, så f.eks. den meget sjældne plante Klit-limurt ikke kan findes.
Som ovenfor Som ovenfor
6 Adgang til naturen
Åbne op for kommunens gemte og glemte skove som f.eks. skoven ved De tusinde Søer ved Biersted og Klim Bjerg Skov.
Mange gode forslag af nye rekreative trampestier i naturen er med i Kommuneplan 2009 som gælder til 2021 - Hvor mange af de forslag er i dag gennemført?
DN Jammerbugt vil håbe, at der kan gøres en indsats for, at få gennemført nogle af de forslåede stier.
DN Jammerbugt nye forslag er en trampesti mellem det fredede Egebjerg, fyldt med bronzealderhøje og hen til Lundhøje og Janum Kjøt - Jyllands største vandreblok. DN vil gerne arbejde sammen med kommunen og lodsejerne om, at få en trampesti som forbinder de fredede områder i dette område sammen.
Der angivet en indsats i handlingskataloget for gangstier og rekreative stier Mål for etablering af rekreative stier er ikke i helhedsplanen men i stiplanen, som der er henvist til fra retningslinjer for trafikanlæg.
6 En indsats for genskabelse af Ingstrup Søvil virkeligt give Vand og Naturplaner et løft af dimensioner.
DN vil anbefale at Jammerbugt Kommune går i samarbejde med nabokommunerne om genskabelsen af Ingstrup Sø.

 

Emnet er tidligere drøftet i forbindelse med udpegninger i nabokommuner.
Emnet berøres i projektområde i ”Jordbrugets Fremtid” - som endnu ikke er færdigt.
 
6 Landbrug
Tilladelser til "Mine vådområde" klinger godt i øret, men den rigtige betegnelse er mini rensningsanlæg af land-brugets kvælstof mm.
Et "mini vådområde" skal ikke placeres i eksisterende ådale eller anden naturbeskyttet område.
Stillingtagen hertil sker ved konkret sagsbehandling i henhold til særlovgivning og vandplaner. Det vil indgå i ændringer af emnet efter at projekt Jordbrugets fremtid er helt afsluttet.  
6 Grøftekantpolitikken
Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både co2 venligt, men også naturvenligt, er metoden til klippe grøftekanterne langs de kommunale veje.
På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med en 1 til 2 slåninger om året, som det er procedure for i Jammerbugt Kommune.
DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte vejstrækninger, helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a.  tilgodese planten Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen Hedepletvinge. 
Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2.
Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans.
De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm.
Naturhensyn i pleje af offentlige arealer indgår allerede i målsætningerne.

Øget samarbejde på tværs af hensyn til naturbeskyttelseslov og trafiksikkerhed i lov om offentlige veje kan indledes.

Der er arbejdet med emnet i Grønt Råd.
 
6 S. 12 i Handlingskataloget - Forsøgsprojekt med stenrev i Limfjorden - her skal DN vel også være med?

 

Handlingskataloget er vedtaget, samtidig arbejdes der videre med de enkelte projekter. Her er vi nu opmærksomme på DNs interesse for projektet.

 

9 Generelt bør kommunen arbejde på at lave en handlingsplan for eventuelle nye fredninger.
Fredning af Klim Bjerg incl. kalkbrud bør overvejes

 

 
9 Spor i landskabet fra 2. verdenskrig er af historisk værdi - disse spor samt bunkers, m.v. bør synliggøres, skiltning opsættes og adgangsveje forbedres - der er i dag en stor interesse for hvad der lokalt er sket under krigen. Synliggørelse kræver kortlægning i et vist omfang. Når kortlægning er på plads kan viderebearbejdning mht. formidling, skiltning mv. ske. Der overvejes nye kulturmiljøer fra 2. verdenskrig - som kan optages, når der foreligger baggrundsbeskrivelse herfor. Kommunen deltager i samarbejde herom, når der kan knyttes oplevelser mv.

 

 

Politikområde 10 Infrastruktur og beredskab

Fra Emne i infrastruktur og beredskab Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
6 Grøftekantpolitikken

Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både co2 venligt, men også naturvenligt, er metoden til klippe grøftekanterne langs de kommunale veje.

På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med en 1 til 2 slåninger om året, som det er procedure for i Jammerbugt Kommune.

DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte vejstrækninger, helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a.  tilgodese planten Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen Hedepletvinge. 

Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2.

Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans.

De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm.

Pleje af vejarealer og rabatter indgår under dette politikområde.

Se ovenfor under politikområde 9 Natur og miljø

 

 

 

6 Sprøjtning af de offentlige grønne områder

Jammerbugt Kommune burde udfase sprøjtegifte og gå over til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Et godt eksempel er alle de gule pletter langs træer og lygtestander langs med Banestien i Aabybro - her bruges Roundup sprøjten flittigt.

Der er målsætninger herfor i kommunens planstrategi og strategi for klima og agenda 21. Implementering heraf kan undersøges nærmere.

Evt. konkrete servicemål på området kan ændres. 

 
9 Prioriteringsskema under nr. 23 cykelsti langs Aggersundvej i Fjerritslev er anført den har en længde på 3,26 km. - Jeg mener det er forkert max. 1 km - derfor bør overslag reduceres og det er heller ikke nævnt at vejen er også er en skolevej(fra den sydlige bydel) hvilket er tilfældet, hvorfor en højere score bør tildeles.

Er cykelstiplanen i høring eller ej??

Det er en fejl, at cykelstien langs Aggersundvej overhovedet er medtaget. Der er cykelsti/ cykelbane på denne strækning (Skerping til Fjerritslev centrum). Dette rettes i den endelige Cykelstiplan 2012. Cykelstiplan vil indgå i den nye Helhedsplan, hvor det i forbindelse med offentliggørelse af Helhedsplanen også vil være muligt at se Cykelstiplanen.
Adm Tilføjelse af ny målsætning for redningsberedskab jf notat

 

 Ny målsætning på beredskabsområdet

  

Politikområde 11 Forsyning

Fra Emne i Forsyning Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
5 Forslag til nyt varmeværk i Aabybro

Vi har set at der specielt de senest år, har været en stigende efterspørgsel på fjervarme produceret på biomasse eller fra vedvarende energikilder, og anser det for sandsynligt at denne udvikling vil fortsætte med de tiltag Jammerbugt Kommune tager for at Aabybro skal udvikle sig som bosætningsområde, sammenholdt med at vi over en årrække forventer at opleve en udfasning af fossilt brændsel til boligopvarmning.

Aabybro Fjernvarmeværk er i dag placeret i et industriområde i Aabybro, men alligevel bynært (meget tæt på beboelse). Det produktionsudstyr værket i dag råder over er ved at være udslidt og kapacitetsmæssigt er grænsen for udvidelse af forsyningsområdet ved at være nået.

I det den nuværende placering ikke er hensigtsmæssig for udvidelse, her tænkes bl.a. på infrastruktur, afstand til naboer samt pladsforhold, ønsker vi at undersøge muligheden for at finde et område til opførelse af en ny flis-kedelcentral.

Hvis en ny kedelcentral skal blive optimal, har vi nogle specifikationer, der ønskes tilgodeset.

  • Et nyt værk i et område med gode tilkørselsforhold
  • Et område på 10-12 ha - så der på sigt kan udvides til andre energiformer bl.a. solvarmeanlæg, geotermi, elkedler mv samt at der på sigt kan udvides og evt. opføres adm. bygning.
  • Et område med mulighed for en bygningshøjde på 13-14 m (skorsten og akkumuleringstanke dog højere)
  • Et område der er i højere niveau end kote 6-7 m.
  • Et område der muliggør fremføring af transmissionsledninger langs veje eller evt. gl. banelegeme.
  • Et område der ikke på sigt bliver omkranset af beboelse eller anden bebyggelse

Der medsendes forslag til område, der kan opfylde de fleste af de fremsatte ønsker.

Ønsker hurtig tilbagemelding og tilkendegivelse af om det anførte område er en mulighed. 

Hvis en udvidelse af kapaciteten ikke kan gennemføres i løbet af ét års tid, må vi erkende at Aabybro Fjernvarmeværk må resignere iht. udvidelser af forsyningsområdet.

Vi mener en udvidelse og opførelse af ny kedelcentral vil være til gavn for nuværende og fremtidige forbrugere samt for hele lokalområdet. 

Forslaget er velbegrundet og præcist, og det vil kræve en stillingtagen fra flere sider i den kommunale organisation.

 

Aabybro som bosætningsområde

 

Aabybro bys byudviklingsretning

 

Kollektiv varmeforsyning

 

Placering af nye tekniske anlæg

 

For at kunne give en tilbagemelding skal de ske en tværgående koordinering af flere interesser.

Politiske målsætninger for energiforsyning af hovedbyer. En konkret placering er endnu ikke afklaret.
9 Varmeforsyning - arbejde med en sådan skal intensiveres meget, da der er tale om store investeringer (tocifret millionbeløb) for varmeværkerne og dermed forbrugerne. Udbygning af forsyningsområderne foregå nu ved knopskydning på et lidt tilfældigt grundlag (initiativ fra grundejer).

Varmeværkernes bestyrelse og kommunen er ikke udfarende - tilslutningspligt bør overvejes for sikring af en fornuftig økonomi for forbrugerne. Kommunen bør i samarbejde med de varmeværker der anvender naturgas arbejde på anvende en anden opvarmningsform flis/biogas/solvarme for at reducere forbrugernes varmeudgifter.

Kommunen ønsker at sætte større fokus herpå. Afventer arbejdet med en energistrategiplan.  
11 Nyt anlæg til solvarme på ca. 5-6 ha ved Brovst Fjernvarme - beliggende ved Bøge Bakker. Arealforbrug til byudvikling eller energiforsyning - samme problemstilling som ovenfor for Aabybro Fjervarme

Politiske målsætninger for energiforsyning af hovedbyer.

Også relevant for byroller, plan og byg, mv.

 

Politikområde 12 Erhverv og turisme 

Fra Emne i Erhverv og turisme Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Arbejdspladser og bosætning:
Oplevelser og forretningsområder:
Dernæst skal kommunen nok til at sætte mere ind på eventområdet - måske på bekostning af virksomhedernes støttede kompetenceløft af allerede beskæftigede medarbejdere.

Kommunen skal etablere et professionelt eventteam, der skal skaffe flere og større oplevelser til huse. Dette vil jo give indtægter i en hel del tilknyttede småvirksomheder i halen på den større turisttilstrømning. Vi har f.eks. det gamle flextronics men også en hel masse haller, der tilsammen godt kunne bære de lidt større sportsbegivenheder. Vi har også udmærkede friluftsområder til eksempelvis koncerter.

Forslagene hænger godt sammen med omstruktureringerne på erhvervs- og turistområdet.

 

Desuden har Børne og Familieforvalt-ningen igangsat et arbejde med en strategi for kultur- og naturformidling.

Formulering af nye / reviderede målsætninger for events mv. er endnu for tidlig.

 

4 Arbejdspladser og bosætning:
Oplevelser og forretningsområder:

Sidst men ikke mindst har vi jo en hel del unik natur der faktisk i flere år har virket som en magnet på turister med hang til fred, ro, idyl og højt serviceniveau til rimelige priser.

Opmærksomhed på denne målgruppe i indsatser.

Politiske målsætninger herfor kan overvejes ligesom udpegning af stilleområder i helhedsplanens retningslinjer er en mulighed - evt. udgangspunkt i ”tankesteder”.

 

  

Politikområde 15 Kommunale ejendomme

Fra Emne i kommunale ejendomme Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Arbejdspladser og bosætning:
Oplevelser og forretningsområder:
Vi skal først og fremmest sørge for at kommunen hver dag fremstår ren og pæn. Dette vil først og fremmest give arbejde til et langt større grønt hold i kommunalt regí, men der vil også ligge en stor opgave hos opinionsdannerne i denne opgave. Der skal en holdningsændring til, hvis borgerne skal være med til at gøre noget aktivt for at opgaven vil lykkedes. Her tænker jeg på alt det affald, der lempes ud af bilvinduer m.m.
Arbejdet med afklaring af indsatser for samling af ejendoms- og bygningsfunktioner i én samlet enhed kan synliggøre plejeniveau-/kvaliteten på området - og sammen med en landsbypedelordning med frivillige skabe mere opmærksomhed om det fælles ansvar. Politiske målsætninger for plejeniveau.
6 Adgang til naturen

Åbne op for kommunens gemte og glemte skove som f.eks. skoven ved De tusinde Søer ved Biersted og Klim Bjerg Skov.

Kommunens egne arealer plejes, men adgangen hertil kan forbedres. Der skal samarbejdes på tværs af områder for at realisere forslagene.

Der er også sammenhæng med en ny strategi for natur- og kulturformidling i børne- og familieafdelingen.

 
6 Jammerbugt Klimakommune?

Her er der plads til forbedringer, med en desværre stigende tildens af kommunens co2 forbrug i 2010 og måske 2011?.

Ja, det er faktisk så gjaldt, at siden DN og Jammerbugt Kommune indgik aftalen, så er co2 forbruget desværre steget med ca. 1,5 % om året - denne udvikling må og skal laves om, da målsætningen er et fald på 2 % om året indtil år 2025!

Et godt eksempel på rette vej er Thorup-Klim Skole, som har fået installeret et solcelleanlæg på taget.

DN vil påskønne flere miljøvenlige investeringer af denne slags fremover, så et fald på 2 % af kommunens co2 forbrug rettelig bliver realiseret.

Kommunen arbejder på at få større overblik over indsatser som virker - og der er flere initiativer på vej, som desværre ikke alle får fuld effekt de første år.

 

 

Nye formuleringer for kommunens egne bygninger og arealer.
6 Grøftekantpolitikken

Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både co2 venligt, men også naturvenligt, er metoden til klippe grøftekanterne langs de kommunale veje.

På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med en 1 til 2 slåninger om året, som det er procedure for i Jammerbugt Kommune.

DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte vejstrækninger, helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a.  tilgodese planten Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen Hedepletvinge. 

Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2.

Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans.

De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm.

I handlingskataloget er angivet udskiftning af maskinpark. Elementer fra forslaget kan indgå i disse overvejelser

 

9 Kommunale bygninger - anvende solceller til dækning af elforbrug - CO2 reducering samt driftsbesparelse. Mulighederne herfor søges forbedret, bl.a. i arbejdet med afklaring af kommunens egne bygninger og ejendomme og i 2. fase af kommunen miljøledelsesindsats (klima og agenda 21 medarbejder). Ny overordnet politisk målsætning herfor.
11 Solvarmeanlæg i Brovst på kommunalt ejet jord.

Salg af byudviklingsområde / erhvervsjord / areal til offentlige formål til udbygning af kollektive fjernvarmeværk.

Overveje afklaring af arealdisponering ved hovedbyerne - med en lang tidshorisont.

 

 

  

Politikområde 17 Plan og byg

Fra Emne i plan, byg og klima Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Klimatilpasning / Alternativ energiformer:
Jeg føler nok det er begrænset hvilke tiltag en kommune kan tage for at tilpasse klimaet. Disse må, sådan lidt humoristisk formuleret, "komme oppefra".

Med hensyn til placering af tekniske anlæg, skal man først og fremmest sikre en grundig borgerinddragelse inden beslutningerne træffes.

Jeg kunne godt tænke mig at der arbejdedes med en længere tidshorisont og at der blev lyttet mere til høringssvarene, inden man som politiker tog et standpunkt alt i alt.

Processer til etablering af store tekniske anlæg kan være præget af arealbinding med en lang tidshorisont og store økonomiske interesser for både investorer og naboer til anlæg.

 

Planlægningens opgave er at afveje hensyn. Borgerdialog sker både med hensyn i planlovgivningen og kommunens egne lokalt bestemte dialogprocesser.

 
5 og 11 Solfangeranlæg ved Brovst og nyt kedelanlæg ved Aabybro Igangsætte og prioritere planlægning for store tekniske anlæg i fht. andre planopgaver

 

6 Alternative energiformer - Placering af vindmøller og hvordan findes der plads?

Det er reelt ikke naturen som begrænser det tilgængelige areal for egnede placeringer af vindmøller, men derimod den spredte bebyggelse i landskabet og det alt tættere net af over-ordnede veje som kaster markante afstandszoner af sig.

DN vil anbefale, at der arbejdes for at sætte fokus på behovet for sanering af forfaldne huse i det åbne land og på bopælskriteriet i forhold til mere eller mindre forfaldne og reelt nedlagte landbrugsejendomme. Så kunne der derved frigives mere plads til vindmøller...

Vindmøller skal ikke stå i naturen, og DN er generelt imod opstilling af vindmøller i fredede områder, skove, Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper (efter naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. eng, hede, mose mv.), indenfor strandbeskyttelseslinien samt i områder som i kommuneplanen09 er udpeget for deres landskabelige værdi.  

Husstandsvindmøller skal, som andre vindmøller, efter foreningens mening, ikke opstilles i beskyttet natur, men kan hvis de landskabelige værdier bliver overholdt og i tilknytning til eksisterende byggeri godkendes. Dog vil solenergi være en bedre løsning.

Sammenhængen med sanering af boliger på landet er ny. Det vil kræve samarbejde på tværs af TMU og KFL områderne.

 

En afklaring af reelle muligheder kan igangsættes.

 

Revidere politiske målsætninger for vindmøller er ved at blive formuleret, og her kan synspunkterne indgå i en samlet vurdering.

Nye politiske målsætninger for vindmøller i forhold til andre interesser.
6 Jammerbugt Klimakommune?

Her er der plads til forbedringer, med en desværre stigende tildens af kommunens co2 forbrug i 2010 og måske 2011?.

Ja, det er faktisk så gjaldt, at siden DN og Jammerbugt Kommune indgik aftalen, så er co2 forbruget desværre steget med ca. 1,5 % om året - denne udvikling må og skal laves om, da målsætningen er et fald på 2 % om året indtil år 2025!

Et godt eksempel på rette vej er Thorup-Klim Skole, som har fået installeret et solcelleanlæg på taget.

DN vil påskønne flere miljøvenlige investeringer af denne slags fremover, så et fald på 2 % af kommunens co2 forbrug rettelig bliver realiseret.

Politikområdet udvides med målsætninger for klima. Da helhedsplan09 blev vedtaget var kommunen ikke klimakommune.

 

Projekter som fremtidens sommerhuse indgår.

Nye politiske målsætninger for Jammerbugt Kommune som klimakommune - under dette politikområde især målrettet almindelige husstande, ferieboliger og virksomheder

  

Politikområde 18 Landdistriktsområdet

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
4 Arbejdspladser og bosætning:
Oplevelser og forretningsområder:
Vi skal først og fremmest sørge for at kommunen hver dag fremstår ren og pæn. Dette vil først og fremmest give arbejde til et langt større grønt hold i kommunalt regí, men der vil også ligge en stor opgave hos opinionsdannerne i denne opgave. Der skal en holdningsændring til, hvis borgerne skal være med til at gøre noget aktivt for at opgaven vil lykkedes. Her tænker jeg på alt det affald der lempes ud af bilvinduer m.m.
Indsatsen på nedrivning af faldefærdige huse (skrot-puljen) kan følges op af en mere adfærdsregulerende indsats.

Handlingskatalogets indsats med ”landsbypedel” kan ses som en mulig løsning.

 

  

Politikområde 19 Byroller

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
5 Aabybro Fjernvarmeværk - ønsker areal på 10-12 ha øst for Aabybro by, mellem Kattedamsvej og Torngårdsvej Se beskrivelse og bemærkninger under politikområder forsyning Målsætninger for hovedbyernes roller - sikre varmeforsyning og service relateret til klima

Sikre byudviklingsretning for Aabybro på langt sigt ved perspektivområdet

11 Solvarmeanlæg ved Brovst Tidl. beskrevet under forsyning.

Samme som for Aabybro

 

4 Inspirerende læringsmiljøer:
Her skal de fire hovedbyers skoleområder helt klart prioriteres. Ungdom vil helst ind i byerne, hvor de ligesom kan falde mere sammen med omgivelserne. 
Hovedbyernes rolle med at skabe gode læringsmiljøer med mulighed for et godt socialt liv kan synliggøres mere. Ændring af politiske målsætninger for især hovedbyernes roller som læringsmiljø - også med forskel på hovedbyernes roller hver i sær (gymnasie, VUC, andre tilbud)

 

  

Politikområde 20 Kommunen som arbejdsplads

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
2 En stor, loyal og dygtig medarbejderstab er, ifølge lærerkredsens opfattelse, en af forudsætningerne for, at disse mål kan virkeliggøres.

 

Midtvendsyssels Lærerkreds opfordrer politikerne, forvaltningen og den øverste ledelse til at være opmærksomme på at inddrage medarbejderne i planlægningen og gennemførelsen af de handlinger, der er nødvendige og ønskelige for at fremtidssikre tilbuddene i Jammerbugt Kommune. Kun derved skabes der kvalitet i tilbuddene.

Emnet hænger naturligt sammen med indsatsen for at gøre kommunen til en attraktiv arbejdsplads.

Målene på området synes at omfatte dette, så det handler i høj grad om at få det omsat og implementeret i praksis.

Fokus på de handlinger, som betyder, at målene nås på tværs i organisationen.

 

 

 

Retningslinjer

Fra Emne i retningslinjer Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
6 Naturbeskyttelse jf. politikområde 9.

 

Retningslinjer for naturpleje
9 Generelt bør kommunen arbejde på at lave en handlingsplan for eventuelle nye fredninger. Fredning af Klim Bjerg incl. kalkbrud bør overvejes.

Fredninger rejses af DN og kommunen i fællesskab. Handlingsplan­ar­bej­de for nye fredninger kan overvejes.

Ikke relevant for egentlige ændringer i helhedsplanen.

 

6 I Retningslinje 4.5 i Helhedsplan09 ønskes bør erstattet med skal, så anlæg ikke kan placeres i Kystområde A!

Retningslinjen lyder: Nye, synlige tekniske anlæg bør ikke etableres i kystnærhedszonens område A. Hvis placering i kystnærhedszonen er nødvendig, skal anlæg placeres i område B eller C landværts eksisterende anlæg eller byzone.

Retningslinjen sikrer, at der ikke placeres anlæg indenfor kystnærhedszonens område A medmindre, der er en særlig fundktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen.

Retningslinjen videreføres.

5 Tekniske anlæg - sikre udlæg til nyt varmeværk i Aabybro Se tidligere beskrivelse under politikområder Forsyning.

 

6 Fritidsformål - Jammerbugt Skydecenter

Jammerbugt Kommune bør leve op til sin rammestyrings­politik, og overholde Retningslinje 7.3 Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie- og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer.

DN kan ikke acceptere, at skydecentre eller andet fritidsformål ligger på naturbeskyttede eller fredede områder.

Der henvises til placering af nyt skydecenter.

Ved større projektet vil der ofte ske en særlig tværgående vurdering, hvor retningslinjer og rammeområder vurderes ud fra en helheds­betragtning.

I forbindelse med placering af et skydecenter vil der blive udarbejdet en miljøvurdering, der detaljeret beskriver de miljømæssige aspekter ved projekter samt fastlægger et overvågningsprogram.

 
6 Gravhøje/ fortidsminder - uønsket beplantning skal i samarbejde med lodsejere fjernes således at disse bliver mere synlig i landskabet. Tage initiativ til informationsmøde med lodsejere om dette arbejde. Udarbejde informationsfolder over disse gravhøje/ fortidsminder samt fredede områder. Emnet indgår i handlingskataloget som en særlig indsats.

Konkrete handlinger i forbindelse hermed er ikke egentlig helhedsplan­målsætning eller retningslinje.

Ideerne med informationsmøder og foldere indgår i kommunens generelle dialog/ kommunikations­politik.

 

6 Bevarelse af vores kulturarv

DN Jammerbugt vil tilsigte, at der i Helhesplan13, bliver optaget et væsentligt kulturarvs­areal - Sankt Jørgens Bjerg. Bondeoprøret i 1444 fandt sted på denne dyrkede mark - tæt på Husby Hole.

Ærgerligt at dette sted ikke er markeret endnu.

Udpegning af et nyt kulturmiljø kræver redegørelse. Det nærliggende Husby Hole indeholder baggrunds­beskrivelsen for dette område, så det vil være naturligt at udvide afgrænsningen af området til at omfatte Sankt Jørgens Bjerg.

Udpegning af nye kulturmiljøer er ikke et emne i denne revision af helhedsplanen. Når kulturmiljøudpegningen revideres vil Sankt Jørgens Bjerg indgå.

Ingen ændring.
9 Spor i landskabet fra 2. Verdenskrig er af historisk værdi - disse spor samt bunkers, m.v. bør synliggøres, skiltning opsættes og adgangsveje forbedres - der er i dag en stor interesse for hvad der lokalt er sket under krigen.

Lokaliteter med særlig historisk værdi kan efter detailbeskrivelse optages som nyt kulturmiljø.

Udpegning af nye kulturmiljøer er ikke et emne i denne revision af helhedsplanen. Når kulturmiljøudpegningen revideres vil Spor i landskabet fra 2. verdenskrig indgå.

Ingen ændring.
  Skovrejsning - kort over skovrejsnings­områder - områder som ikke er blevet skovtilplantet, bør forslås igen. De eksisterende skovrejsningsområder fra Helhedsplan09, på ca. 6.300 ha, videreføres i Helhedsplan13, med visse reduktioner. Der er udpeget yderligere ca. 2.900 ha. skovrejsnings­områder i Helhedsplan13, i alt ca. 8.400 ha.
6 Kulturhistorie Hjortdal Kirke bør medtages med en beskyttelseszone under Retningslinje 12.7

Fjernbeskyttelseszonerne ved kirkerne er ikke et emne i denne revision af helhedsplanen. Når fjernbeskyttelseszonerne revideres vil Hjortdal Kirke indgå.

Ingen ændring.
6 Geologi - Klim kalkbrud bør medtages som geologisk beskyttelsesområde sammen med de 3 nuværende områder.

 Klim Bjerg med kalkovn og kalbrud er udpeget som gelogisk beskyttelsesområde og geologisk interesseområde, samt værdifuldt kulturmiljø.

Ingen ændring.
4 Sidst men ikke mindst har vi jo en hel del unik natur der faktisk i flere år har virket som en magnet på turister med hang til fred, ro, idyl og højt serviceniveau til rimelige priser. Mulighed for at udpege stilleområder i retningslinjer - jf. ovenfor under politikområder erhverv og turisme.  

 

Rammer

Fra Emne i rammer Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
3 Birkelse (21.B1)
Ved Gl. Landevej 1 - matr. nr. 35bs – ud mod omfartsvejen – ansøges om at udstykke 5 byggegrunde. Vejadgangen skal etableres ved at han køber Gl. landevej, der er en tom grund ejet af Jammerbugt Kommune – Det er et gammel hus som der nedrevet.

Ønske om ekstra byggemulighed i Birkelse, dog med forbehold for støj i det pågældende område.

Emnet er undersøgt nærmere, og er indarbejdet i Helhedsplan13.

Udvidelse af rammeområde for Birkelse by, 21.B1
4 Undersøge muligheder for byggemuligheder tæt ved plejecentre og aktivitetscentre i hovedbyer og Jf note under politikområde Socialområdet

 

1 Undersøge muligheder for idræts-institutioner - hvor idrætsfaciliteter og institutioner ligger tæt sammen Jf. note under dagtilbud og undervisning

 

10 Tilbageføre område på Øland fra byzone til landzone. Der er tale om matr. nr. 1hf Oxholm Hgd, Øland. Tilbageførsel kan ske umiddelbart efter at det er optaget i helhedsplanen. Ændring i rammeområde

  

By og egnsbeskrivelser

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13
9 Spor i landskabet fra 2. verdenskrig er af historisk værdi - disse spor samt bunkers, m.v. bør synliggøres, skiltning opsættes og adgangsveje forbedres - der er i dag en stor interesse for hvad der lokalt er sket under krigen. Formidling heraf kan som start ske i relevante planområder. Kommunen modtager gerne yderligere materiale herom for stillingtagen til indledende formidling. Se mere herom ovenfor under politikområde 9 natur og miljø. Synliggørelse af spor eller særlige punkter.

 

Ansøgninger om vindmøller

Ansøger Område Antal møller edoc
Jysk Vindenergi,

v/ Jens Vagnsø og Casper K. Mikkelsen

Østrup 6 2012-4972
FG-Gruppen

v/ Finn Grishauge 

Tingskoven

Annulleret telefonisk 16-4-2012

3 2012-790
- Brøndum 4 2012-790
- Kærhuse 4 2012-790
- Attrup 4 2012-790
- Sletten 1 8 i forlængelse af 10 eksisterende møller 2012-790
- Sletten 2 14 og nedtagning af 10 eksisterende møller 2012-790
- Sletten med kystsikring 16 2012-790
- Vust Holme 4 2012-790
Esmann Energy

v/ Thomas Esmann

Lundergaard Mose vedNatur- og Dyreoplevelsescenter, Kystvejen, Pandrup 3 produktions-møller eller 2 testvindmøller 2012-4987
- Øster Bundgård 4 2012-4987
Dansk Vindenergi ApS

v/ Niels Mejlholm

Røgild 6 og nedtagning af 13 eksisterende møller 2012-4999
- Tueeng 5 2012-4999
- Rendbæk Øst 12, evt. nedtagning af eksisterende møller 2012-4999
- Stagsted 3 2012-4999
DLBR Energi Invest, v/ Steen Luk  Bjerre/Sletten 16, og nedtagning af eksisterende møller 2012-8072
Københavns Energi, KE Vind, v/ Mette Brix Hedegaard  Øland-Attrup 5 2012-8077
Windestate, v/ Brian Gade  Sløjen 5-6 og evt. nedtagning af 5 eksisterende møller 2012-8082
 - Torslev Holme 11 2012-8082
Eurowind Energy, v/ Bo Schøler  Syd for Gøttrup 2-3 testvindmøller eller 4-6 produktionsmøller 2012-8084
Wind1, v/ Hanne B. Kjeldsen Ålegårds Mark 3 2012-8122
- Biersted 6 2012-8122
- Sandmosen 4 2012-8122
- Paradiseng 4 2012-8122
- Engesgård 6 2012-8122
 Flemming Fuglede Jørgensen Trudslev Kær 4, og nedtagning af 6 eksisterende møller 2012-11929
 

Billede af handlingskatalog - grundlag for idehøring til helhedsplan13

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget