Økonomi

Du er her: Forside Politikker Økonomi Erhverv og turisme

 
Økonomi Erhverv og turisme Handlinger Tal og fakta Agenda 21 Administrativ organisation Politisk organisation Kommunale ejendomme Kommunen som arbejdsplads Byroller Børn og familie Kultur, fritid og landdistrikt Beskæftigelse Social og sundhed Teknik og miljø

Erhverv og turisme

Den erhvervs- og regionalpolitiske indsats er i stigende grad omdrejningspunkt for den danske politik for økonomisk vækst og udvikling. Kommunerne spiller en central rolle for, at ambitionerne føres ud i livet. Turisterhvervet spiller en vigtig rolle, og turismen er en væsentlig kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse.

Jammerbugt Kommune deltager i Aalborg Samarbejdet sammen med Rebild og Aalborg kommuner. Desuden henvises enkelte virksomheder til Væksthus Nordjylland, der servicerer de største vækstvirksomheder, danner netværk samt rådgiver virksomheder i forhold til eksport mv.. Den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland spiller desuden en rolle for tværgående projekter.

Nedenfor finder du de på området formulerede visioner, mål, servicemål, politikker, institutioner og råd.

 

Vision

Vision for erhverv

Visionen er at tilføre viden og kompetencer til virksomhederne i Jammerbugt Kommune med henblik på at øge indtjening og beskæftigelse. 

 

Vision for turisme

Visionen er at Jammerbugten skal være Danmarks førende kystferiedestination med gode overnatningstilbud og oplevelser samt vækst i økonomi og beskæftigelse inden for området.

 

Mål 

Mål for erhverv

Kommunalbestyrelsens mål for afklaring af strategi- og udviklingmuligheder er: 

  • at alle virksomheder i Jammerbugt Kommune har formuleret en strategiplan for virksomhedens fremtidige drift, og
  • at 20 virksomheder årligt hjælpes i gang med udfærdigelse af strategiplan.

 

Kommunalbestyrelsens mål for projekt- og finansieringsudvikling er: 

  • at Jammerbugt Kommunes virksomheder, foreninger og institutioner så vidt muligt får ekstern finansiering til projekter, der hvor det er muligt, og
  • at Erhvervscenter Jammerbugt medvirker ved udformning af ansøgninger under alle relevante tilskuds- og finansieringsordninger (Globaliseringsprogrammet, LAG Landdistrikt og Fiskeri, VIP, VITU, Nordjysk Lånefond og fonde til landdistriktsudvikling).

 

Kommunalbestyrelsens mål for at etablere og understøtte netværk er: 

  • at medvirke og anspore til udvikling og videndeling blandt de deltagende virksomheder for herigennem at skabe grobund for samarbejde, vækst og innovative tiltag,
  • at de etablerede netværks "levedygtighed" fremmes, og
  • at der etableres to nye netværk årligt.

 

Kommunalbestyrelsens mål for generel virksomhedsservice er: 

  • at Erhvervscenter Jammerbugt er den naturlige samarbejdspartner for virksomhederne i Jammerbugt Kommune og oplagt indgang til erhvervsfremmesystemet for såvel eksisterende som potentielle nye virksomheder og iværksættere,
  • at Erhvervscenter Jammerbugt af erhvervslivet opfattes som en professionel, loyal og kometent samarbejdspartner, og
  • at Erhvervscenter Jammerbugt af erhvervslivet opfattes som et sted, hvor man får klar besked og er 100% serviceminded. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for planbehandling af vækstpotentialet i besøgsturisme er, at planudviklingen bør have sigte på: 

  • turismebegrebet ophold (den turistmæssig bosætning i form af ophold i feriehuse, feriecentre, campingpladser, kroer og hoteller),
  • handelsmuligheder,
  • kulturelle oplevelser, 
  • forplejning,  samt
  • transport. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for samarbejde med videninstitutioner er: 

  • at medvirke til øget samarbejde mellem lokale virksomheder og videninstitutioner herunde Aalborg Universitet, med det formål at gøre det nemmere for erhvervslivet at hente ny viden og inspiration via videninstitutionernes kompetencer, og
  • at medvirke aktivt i programmer, der understøtter det overordnede formål f.eks. vidensspredningsprgrammet og Via Nord projektet. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for mentorordninger, profressionelle bestyrelser og generationsskifter er: 

  • at styrke kompetencerne hos de unge virksomheder og bidrage til erfaringsoverførsel fra mentor til mentee,
  • at fremme bæredygtige virksomheder, som har en kompetent sparringspartner ved deres side,
  • at komme i dialog med fem virksomheder årligt om tilknytning af mentor,
  • at komme i dialog med fem virksomheder årligt om etablering af professionel bestyrelse, og
  • at 10 virksomheder årligt hjæpes i gang med generationsskifteproces.

 

Kommunalbestyrelsens mål for "strategisk kompetenceudvikling" og videreførelse af projektet via "Yderligere Vækst - Jammerbugt" er: 

  • at virksomhederne i langt højere grad i dagligdagen vil anvende strategi og kompetenceudvikling som tilgang til øget vækst og vil erkende den tætte sammenhæng mellem disse to faktorer,
  • at Projekt Yderlig Vækst - Jammerbugt via et forpligtende og dynamisk samarbejde skaber et udviklende miljø blandt Jammerbugtens virksomheder,
  • at der etableres et miljø i værdiskabende virksomheder, som gør eksisterende og kommende arbejdspladser i Jammerbugt attraktive, og
  • at anskueliggøre, at udviklingstiltag med udgangspunkt i virksomhedens strategiske udfordringer, skaber vækst - og på længere sigt god bundlinje. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for kompetenceudvikling i turisterhvervet er at sikre en altid aktuel og opdateret viden ved at tilbyde en række forskellige tilbud om deltagelse i opkvalificering af egne kompetencer: 

  • tilbud som samarbejdspartnere stiller til rådighed,
  • aktiviteter med netværksdannelse og klyngesamarbejde vertikalt (møder i egen brance) og horisontalt (møder på tværs af barncher),
  • afvikling af tema/ netværksmøder, samt
  • arbejdsvorkshops med faglige temaer.

 

Kommunalbestyrelsens mål for innovation og produktudvikling er: 

  • at der er dialog med 20 virksomheder årligt om innovation og produktudvikling,
  • at 15 virksomheder deltager i det nye globaliseringsprogram med bevilling samt tildeling af konsulenthjælp mhp. øget eksport og beskæftigelse,
  • at gennemføre 2-4 møder og seminarer med fokus på at styrke indholdet af "oplevelser" i virksomhedernes produkter og servicer,
  • at 10-20 turist-, detail- eller oplevelsesvirksomheder deltager i lokale oplevelsesudviklingstiltag,
  • at udvikle det oplevelsesøkonomiske potentiale inden for geografisk afgrænsede områder,
  • at nye lokale produkter (aktiviteter og attraktioner) er lig nye oplevelser og skal finde sted i tæt samarbejde med virksomheder, foreninger og ildsjæle, således at produkterne får lokalt ejerskab og drivkraft. Målet er at 15-20 oplevelser/ produkter årligt støttes, hjælpes og bearbejdes, og
  • at et pilotprojekt igangsættes med fokus på økonomisk bæredygtighed for oplevelsesøkonomi i et geografisk afgrænset område og en vis kritisk masse. Blokhus og Slettestrand områderne udpeges i første omgang som en slags "mini"destinationer.

 

Kommunalbestyrelsens mål for iværksætteri og rådgivningsaktiviteter overfor iværksættere er:

  • at Jammerbugt Kommune får den største iværksætterrate i Nordjylland (antal iværksættere pr. indbygger).

 

Kommunalbestyrelsens mål for markedsføring er: 

  • at gennemføre 8-12 fyraftensmøder og virksomhedstræf årligt,
  • at udsende fire nyhedsbreve årligt,
  • at have en informativ og up-to-date hjemmeside,
  • at foretage målrettet informationsspredning, og
  • at få flest mulige "gode historier" fra virksomhederne ud i pressen. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for markedsføring af Jammerbugten som feriedestination er: 

  • en indsats for hvervning af feriegæster gennem udgivelse af feriemagasiner, messedeltagelse, pressedialog, turoperatur og organisationssamarbejde ifht. Danmark, Norge og Tyskland som primære markeder og Holland og Sverige som sekundær markeder, og
  • en indsats for formidling til feriegæster ved turistbureauerer og turist-infocentre, guidede ture og produktsamarbejde med forskellige virksomhedsgrupper.

 

Mål for Turisme

Kommunalbestyrelsens mål for økonomisk bæredygtighed er: 

  • at der skabes økonomisk bæredygtighed for flere aktiviteter på det oplevelsesøkonomiske område, og
  • at det udmøntes i flere jobs og større indtjening.

 

Kommunalbestyrelsens mål for produktudvikling er: 

  • at virksomhederne bliver bedre til at produktudvikle,
  • at flere overnatningssteder og oplevelsessteder opnår en mærkningsordning (grøn nøgle, svane mv.),
  • at der skabes nye events og en udvikling af eksisterende events, som vil bidrage til 25% flere deltagere over en periode på 4 år, og
  • at den lokale og kommunale planlægning understøtter minidestinationernes udviklingsmuligheder. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for "det moderne turistbureau" er: 

  • at udvikle turistbureauet til "det moderne turistbureau" som servicerer besøgende og branchen ud fra kommende behov,
  • at gæsten let og ubesværet skal kunne finde og komme rundt til de oplevelser, der er i Jammerbugten, og
  • at der er let tilgængelighed til informations- og vejvisningsservices både før og under ophold/ besøg i Jammerbugt. 

 

Kommunalbestyrelsens mål for markedsføring af Jammerbugten som feriedestination er: 

  • at koordinere fælles markedsføring, og
  • at øge antal overnatninger og endagsturister.

 

Servicemål

Kommunalbestyrelsens vil generelt arbejde for:

  • at Jammerbugt Kommune har en central position i det nordjyske erhvervsliv, gennem et positivt og tillidsfuldt samspil med virksomhederne og hurtig, effektiv erhvervsservice og sagsbehandling at sikre udvikling af eksisterende virksomheder og dermed udbygning af antallet af arbejdspladser,
  • at fremme iværksætteri,
  • at fremme tilflytning og udvikling af nye virksomheder,
  • at styrke samarbejdet mellem virksomhederne, og
  • at opnå og fortsat fremme en varieret erhvervsstruktur.

Med henblik på at sikre den bedst mulige service og udvikling heraf, foretages løbende evaluering af erhvervsservicens ydelser bl.a. med udgangspunkt i Erhvervsrådets konkrete mål. Der foretages spørgeskemaundersøgelser blandt erhvervsservicens potentielle "kunder".


Kommunalbestyrelsen fastlægger resultatkravene i samarbejde med Erhvervsrådet. Som udgangspunkt er kravene:

  • at 75% af kommunens eksisterende erhvervsvirksomheder oplever tilfredshed/ stor tilfredshed med den erhvervsservice, de modtager, og
  • at 75% af kommunens nystartede/ tilflyttende virksomheder oplever tilfredshed/ stor tilfredshed med servicen i forbindelse med etablering af virksomhed i kommunen.

Der gennemføres en effektmåling af rådgivningsvirksomheden i forhold til iværksættere, der giver et billede af:

  • antallet af iværksættere, der modtager rådgivning,
  • antallet af iværksættervirksomheder, der etableres,
  • antallet af iværksættervirksomheder, der eksisterer efter et nærmere fastsat tidsforløb, og
  • omfanget af rådgivning til de enkelte iværksættervirksomheder.

Evalueringsresultaterne og effektmålingerne forelægges Erhvervsrådet og Kommunalbestyrelsen.

 

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagt
EU midler – kommunale bidrag

Vedtagne politikker

 Strategi_for_erhverv_oplevelsesoekonomi_og_turisme.pdf (1.3 MB) 
Turistpolitiske overvejelser

Institutioner

Vækst Jammerbugten
Helårsbemanding i Blokhus

 

Billede af håndværker

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget