Økonomi

Du er her: Forside Politikker Økonomi Kommunale ejendomme Tal og fakta

 
Økonomi Erhverv og turisme Administrativ organisation Politisk organisation Kommunale ejendomme Handlinger Tal og fakta Agenda 21 Kommunen som arbejdsplads Byroller Børn og familie Kultur, fritid og landdistrikt Beskæftigelse Social og sundhed Teknik og miljø

Tal og fakta

Kommunens ejendomme

Kommuners salg af fast ejendom skal som udgangspunkt ske efter offentligt udbud. Formålet med reglerne er at sikre, at kommunerne sælger til bedst mulig pris og herudover at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er til salg. Jordforsyningen er et område, som dels er administreret under dette politikområde, dels i helhedsplanens afsnit om byroller.

Jammerbugt Kommune ejer ialt ca. 1.058 ha fordelt på en række ejendomme, som omfatter udlejningsejendomme til bolig, erhverv og offentlig forvaltning, byparker, stadions, naturområder, byggegrunde til bolig og erhverv mv. Fordelt på kommunens nærområder fordeler de kommunale ejendomme sig på følgende måde: 

Område Areal i 2009  Areal i 2010  Areal i 2012  Reduceret areal 2009-12 
Aabybro 93,3 ha  92,8 ha   89,4 ha   3,9 
Biersted 26,4 ha  26,6 ha  25,6 ha  0,8 
Brovst 65,9 ha  67,0 ha  60,4 ha  5,5 
Fjerritslev 218,1 ha  218,4 ha  159,8 ha  58,3 
Gjøl 15,6 ha  15,7 ha  15,4 ha  0,2 
Halvrimmen 32,3 ha  32,1 ha  30,9 ha  1,4 
Hjortdal 7,4 ha  7,5 ha  7,0 ha  0,4 
Ingstrup 49,1 ha  48,6 ha  47,5 ha  1,6 
Kaas 42,6 ha  42,9 ha  49,9 ha  +7,3 
Moseby 113,2 ha  113,6 ha  113,6 ha  0,4 
Nørhalne 11,2 ha  11,2 ha  13,3 ha  2,1 
Pandrup 53,0 ha  53,1 ha  51,7 ha  1,3 
Saltum 78,1 ha  77,5 ha  81,5 ha   +3,4 
Skovsgård 41,1 ha  41,3 ha  38,8 ha   2,3 
Torup-Klim 123,8 ha  123,6 ha   120,9 ha   2,9 
Tranum 28,0 ha  27,8 ha   26,5 ha   1,5 
Trekroner 37,7 ha  37,7 ha   36,2 ha  1,5 
Birkelse 42,8 ha  43,4 ha   44,1 ha    1,3 
V. Hjermitslev 3,5 ha  3,5 ha    3,8 ha   +0,3 
Øland/Arentsminde 35,0 ha  35,3 ha  14,5 ha   20,5 
Ørebro 26,2 ha  25,7 ha  27,1 ha   0,9 
Ialt 1.144 ha 1.145 ha   1.058 ha  86 

Kommunale ejendomme opdelt på lokalområder

Det fremgår at det især er i Fjerritslev og i Arentsminde/Øland, at der er sket en reduktion i antallet af kommunale ejendomme. Enkelte steder optræder der en vækst i arealet, og det skyldes blandt andet kondemnerede ejendomme. 

Kommunale byggegrunde til salg i de enkelte områder er angivet i tabellen nedenfor.

Område Heraf byggegrunde til salg i 2012 
Biersted 1 grunde 
Brovst 16 grunde 
Fjerritslev 22 grunde 
Gjøl 3 grunde 
Halvrimmen 2 grunde 
Ingstrup 1 grunde 
Kaas 10 grunde  
Moseby 13 grunde 
Saltum 4 grunde 
Skovsgård 10 grunde 
Ulveskov (Birkelse) 8 grunde 
V. Hjermitslev 1 grunde 
Øland/Arentsminde 3 grunde
Ialt  

Byggegrunde til salg, jf. grundsalgsmodul 

 

Salg af byggegrunde

Jammerbugt Kommune har et "grundsalgsmodul" på hjemmesiden, hvor det er muligt at reservere en grund. Nye regler fra 2011 betyder, at byggegrunde fremover bliver momspligtige, hvilket kan påvirke det fremtidig marked for byggegrunde. Der er i de senere år solgt grunde i følgende planområder:  

Salg af grunde 2007 og 2008  2009 og 2010  2011 og 2012
Aabybro      4
Arentsminde      
Biersted

 
Birkelse

 

Brovst

4

Fjerritslev

14 

 1
Gjøl

 
Halvrimmen

   1
Kaas

   
Pandrup

 
Saltum

 
Skovsgaard  

 1

Solgte grunde. Kilde: Fællessekretariatet og Jammerbugt Kommunes grundsalgsmodul  

Foruden byggegrunde har Jammerbugt Kommune afhændet en bebyggede ejendomme i Pandrup, Sdr. Saltum, Saltum, Hune, Brovst, Fjerritslev og Aabybro. I forbindelse med kondemnering af ejendomme under landdistriktsområdet overtages ejendommens drift efter nedrivning af "kommunale ejendomme", og optræder derfor under dette politikområde som nye kommunale ejendomme i det omfang ejendommene ikke umiddelbart kan afhændes.

 

Salg af erhvervsgrunde 

Salg af grunde

Erhvervsgrunde

Aabybro

Arentsminde

Brovst

Fjerritslev

Pandrup

Solgte erhvervsgrunde, Fællessekretariatet  

 

Kommunens bygninger

Jammerbugt Kommune ejer en lang række ejendomme med bygninger, med en omkring på 140.000 m², hvor kommunen betaler for bygningsdrift på ialt ca. 63 mio. kr. Der arbejdes for at optimere og effektivisere bygningsdriften, hvor der er særligt fokus på muligheder for at energirenovere og ombygge med fokus på både arbejdsmiljø og bygningsdrift. De kommunale bygninger omfatter i volumen følgende bygningsmasse:

  Antal bygninger Bygnignsareal i m²
Dagtilbud 39 10.899
Folkeskole og SFO 86 113.715
Familiecentre 12 2.243
Kultur og fritid 78 32.706
Arbejdsmarked 8 2.069
Socialområdet 51 27.998
Natur og miljø 19 478
Infrastruktur 49 8.203
Genbrug 14 2.321
Erhverv og turisme 4 402
Adm. bygninger 4 12.766
Udlejning 107 24.005
Ialt 474 237.805

Kommunalt ejede bygninger. Kilde: BBR og opdeling i politikområder, intern opgørelse.

 

Energibesparelser

Transport- og Energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. De statslige institutioner er forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser.

 

Energimærkning

Landets 98 kommuner var i 2008-2011 igang med at energimærke kommunalt ejede bygninger op til 1.500 m². Energimærkerne anviser en række energisparende foranstaltninger, med varierende tilbagebetalingstid. Kommunerne er forpligtigede til at igangsætte de energibesparende foranstaltninger, der kan tjenes hjem i løbet af 5 år. Der har tidligere været krav om, at energimærke store bygninger over 1.500 m². Arbejdet med at igangsætte de energisparende forslag fra energimærkningen er i gang, og det vil medføre en reduktion i energiforbruget i de offentlige bygninger. Nedenstående tabel angiver omfanget af den kommunale bygningsmasse, som er omfattet af energimærkning. Det ses, at den største bygningsmasse findes på skole- og ældreområdet. 

Type Antal lokaliteter  Bygningsareal (m2
Skoler 30  85.818 
Børnehaver og SFO 33  14.363 
Tandpleje 983 
Ældrecentre og boliger 41  30.998 
Biblioteker 3.531 
Haller 11.751 
Servicebygninger 862 
Andre bygninger 6.581 
Ialt 125  154.887 

Energimærkede bygninger, intern registrering, Drift- og anlæg

 

Vedligeholdelse af bygninger

Der ønskes igangsat en samlet bygningsregistrering af alle kommunale ejendomme for at få udarbejdet en tilstandsstatus for bygningernes udvendige klimaskærm samt en vedligeholdelsesplan. Indvendig vedligeholdelse og drift i almindelighed sker på de enkelte skoler og institutioner. I forbindelse med kommunens indsats med strategisk miljøledelse og gennemførelse af energiinvesteringer er målet på sigt at se på hele bygningen som en helhed, for i højere grad at kunne nå effektivisering og rationaler i energiforbrug.

 

Udlejning af bygninger

Administration af udlejningsejendomme er udliciteret fra 2009, og omkostningen hertil indgår i huslejen. 

 

Klima

I 2009 blev Jammerbugt Kommune klimakommune, en aftale der blev indgået med Danmarks Naturfredningsforening. På baggrund af den aftale skal Jammerbugt Kommune hvert år udarbejde et CO2 regnskab for kommunen som virksomhed. Det betyder, at kommunen skal opgøre energiforbruget for de kommunale bygninger samt transporten for hjemmeplejen og vej og park. Der er udarbejdet CO2 regnskab for 2008 (basisåret), 2009, 2010 og 2011. Projekt praktisk miljøledelse for kommunens skoler og børnehaver synliggør denne type institutioners energiforbrug. På kommunes hjemmeside kan ses et klimabarometer for disse institutioner under klima og agenda 21. Kommunens driftsenheder (Vej og Park samt genbrugspladserne) har også været igennem projekt praktisk miljøledelse. Projektet havde fokus på at få tænkt klima og miljø ind i det daglige arbejde. Igennem projektet blev de væsentligste miljøpåvirkninger udpeget og der blev udpeget en række projektforslag, der skal arbejdes videre med. Projektforslagene for Vej og Park er f.eks. nye brændstoføkonomiske maskiner, energigennemgang af materielgårde og kurser om miljø. For genbrugspladserne er det f.eks. brændstofregistrering, miljøkrav i udbudsmaterialet og sortering og behandling af haveaffaldet. På kommunens hjemmeside kan man læse de to rapporter, der blev udarbejdet i forbindelse med projektet.

De fleste af kommunens institutioner samt driftsenhederne er nu oprettet i kommunens energistyringsprogram "min energi", hvilket giver mulighed for at følge forbrugsudviklingen for el, vand og varme.  

Som beskrevet i klima og agenda 21 deltager kommunen i et netværkssamarbejde med flere af de andre nordjyske kommuner, Region Nordjylland, byggebranchen i Nordjylland, uddannelsesinstitutioner og SmartCityDK om energirigtigt byggeri. For Jammerbugt Kommune fokuserer netværkssamarbejdet på tre projekter; Fremtidens Feriebolig, energirenovering af helårshuse og energirenovering af offentlige institutioner. I 2013 starter kommunen op på projektet om energirenovering af offentlige institutioner. Projektet kan f.eks. indeholde opsætning af solceller og LED belysning.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget