Teknik og miljø

Du er her: Forside Politikker Teknik og miljø Natur og miljø Tal og fakta

 
Økonomi Børn og familie Kultur, fritid og landdistrikt Beskæftigelse Social og sundhed Teknik og miljø Natur og miljø Handlinger Tal og fakta Agenda 21 Infrastruktur og beredskab Forsyning Plan og byg

Tal og fakta

Miljøgodkendelser og - tilsyn

Jammerbugt Kommunens Team Miljø fører tilsyn med 241 virksomheder, 468 landbrug og 94 pelsdyrfarme. Miljøministeriet har indgået aftaler om frekvensen for tilsynene. Opsamling af de første tilsyn sker hvert år af Miljøstyrelsen og udgives i en årlig tilsynsrapport.

 

Jordbrug

Strukturudviklingen indenfor landbruget afspejles af, at det samlede antal husdyrbrug i Jammerbugt Kommune er faldet med 1/3 siden 2007, mens antallet af store brug er steget med 120%. Husdyrloven fra 2007 har til hensigt at få miljøgodkendt alle husdyrbrug undtaget de allermindste. Det harhar medført at over 150 bedrifter i Jammerbugt Kommune har fået husdyrholdet og/eller arealerne miljøgodkendt.

Miljøkravene til landbruget nævnt ovenfor har udløst et behov for at kunne lokalisere for fremtidig placering af bedrifter. Jammerbugt Kommune deltager i den anledning i et 3 årigt projekt ”Jordbrugets fremtid” sammen med Københavns Universitet. 

 

Vandforsyning og vandkvalitet

I Jammerbugt Kommune er der 66 almene vandforsyninger og 6.078 enkeltindvindere, som vi kontrollerer og fører tilsyn med. En vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune er under udarbejdelse. Med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark skal alt vand fremover betragtes som et hele. Overflade- og grundvand skal have opnået god tilstand allerede i 2015. De statslige interesser i grundvandsbeskyttelsen og kommunernes handleplaner sætter fornyet fokus på kvaliteten af det spildevand vi lukker ud i naturen. Også kvaliteten af badevandet bliver et centralt tema med det nye badevandsdirektiv og kommunernes samlede overtagelse af tilsynsansvaret.

 

Vådområder

Som led i forskellige vandmiljøplaner har der i planlægningen været udpeget lavbundsområder eller vådområder, der blandt andet er blevet udpeget efter en okker-klassifikation. Udpegningerne har sammenhæng med muligheder for at få EUmidler til igangsætning af nye vådområdeprojekter, og i den forbindelse er der i Jammerbugt Kommune udpeget nye lokaliteter, som er nærmere beskrevet i miljøvurderingen.

Udpegning af nye vådområder er en udfordring, da Jammerbugt Kommune har meget store lavbundsarealer, som ligger inden for pumpelag/digelag, og mange af disse områder vil typisk ikke medføre en reduktion af kvælstofudledningen ved naturgenopretning. Desuden er mange potentielle vådområder i en "arealkonkurrence" med en anvendelse til vindmøller, eksempelvis ved Nr. Økse Sø. Vindmøllerne er blevet større med tilsvarende større afstandskrav til bebyggelse, boliger mv. Nye vindmølleområder er nærmere beskrevet under politikområdet "Plan og byg" og i miljøvurderingen. 

 

Vandløb

I Jammerbugt Kommune er der 510 km kommunevandløb, heraf er 75 km tidligere amtsvandløb. Jammerbugt Kommunes driftsafdeling plejer 30,5 km vandløb og foretager grødeskæring af Ryå. Den resterende del er udliciteret til private entreprenører.

 

Vandløbene og deres omgivelser kan få øget fokus i de kommende år som følge af den formodede stigende vandstand. Det kan blive sværere at bortlede overfladevand, og omgivelser til vandløb vil oftere blive oversvømmede. Vi har flere lavt liggende sommerhusområder ved vandløb, og en fremtidig sikring af boligområder og sommerhusområder i områder under kote 2 (2 meter over Dansk Normal Nul = daglig vande) kan blive en stor udfordring i den kommende administration og revision af vandløbsregulativer. Som konsekvens heraf er det besluttet ikke fremadrettet at give tilsagn om byggeri under kote 2. (Henvis til klima) 

 

Rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvand

Badevandskvaliteten er generel god i Jammerbugt Kommune, hvor vi har 11 blå flag, 9 ved strande langs Jammerbugten og to havne ved Limfjorden. Øget fokus på fritid og friluftsaktiviteter kan øge presset på benyttelse af vandløb, søer og kyster til fritidsaktiviteter som fiskeri, kanosejlads, kitesurfing, vandski, vandscooter mv. En differentieret indsats mellem robuste og sårbare vandområder, set i forhold til omgivelsernes anvendelse, anses som påkrævet i løbet af en årrække, og dette område kan blive et indsatsområde i den næste helhedsplanrevision. 

 

Naturbeskyttelse

Jammerbugt Kommune har ansvaret for at beskytte 17.000 ha beskyttet natur, 207 km sten- og jordiger, 476 gravhøje og fortidsminder, og så er 6.400 ha omfattet af fredninger. Der er i Jammerbugt Kommune 84 km² Natura 2000-område, heraf er 23 km² tør natur. De 84 km² er fordelt på 6 områder. Jammerbugt Kommune har ansvaret for den tørre natur på privatejede arealer i Natura 2000-områderne. Områderne rummer truede arter og deres lokaliteter, og de rødlistede arter er generelt i tilbagegang. Jammerbugt Kommune har bl.a. ansvar for sommerfuglen Hedepletvinge. Mange arealudpegninger er udpeget midt i 1980’erne, og revision af disse udpegninger i det åbne land kræver oftest en nykortlægning med nye anerkendte metoder som landskabskarakterkortlægning, naturkvalitetssystem mv. for kvalificeret at kunne ændre på hidtidige prioriteringer, og derfor er en lang række af områdeudpegningerne i det åbne land videreført uændret fra regionplanen. På sigt vil Jammerbugt Kommune indføre et naturplanlægningssystem, så arbejdet med naturplejeindsatsen kan ske systematisk med overblik over behovet for indsatser og oplæg til at prioritere mellem områder. Både landskabskvalitetskortlægning og naturkvalitetssystem fremgår af handlingsplanen for natur- og miljøområdet

 

Naturområder med rekreativt fokus

Offentligheden har adgang til det åbne land på veje og stier og til naturarealer. I visse områder kan der være begrænsninger i adgangen for grupper og særlige aktiviteter, og det er kommunen, der kan vurdere, hvordan adgangen er. I skove har offentligheden adgang på veje og stier. Jammerbugt Kommune udfører strandrensning og bortskaffelse af affald på de strande, der er kørbare. Det er strækningen fra Løkken - Tranum, Ejstrup Strand, Slettestrand samt mindre arealer ved Grønnestrand og Thorupstrand. Kommunen vedligeholder desuden vandre- og trampestier i rekreative områder, fredninger mv. og vedligeholder skiltning i disse områder. 

 

Blå og grønne korridorer

Forbedrede spredningsmuligheder for dyr og planter i de blå og grønne korridorer er en meget langsigtet indsats, som især er rettet mod ændringer i arealanvendelsen på privatejede arealer langs vandløb, ådale, læhegn, lunde og småskove. Omlægning til økologisk jordbrug, brede bræmmer ved vandløb, etablering af nye småskove, vandhuller og realisering af naturforbedrende foranstaltninger kan alt sammen forbedre og øge spredningsmulighederne for truede dyr og planter. Tilskudsordninger til natur- og miljøprojekter under landdistriktsprogrammet (EU-tilskudsordninger) kan lokaliseres i de blå og grønne korridorer. 

 

Kommunens grønne områder

Jammerbugt Kommune har ansvar for at pleje egne ejendomme samt en række privatejede fredede eller naturbeskyttede områder i Natura 2000 områder. Vej & Park plejer i dag 288 ha der omfatter alt fra idrætspladser, legepladser, byparker, skovbælter og egentlige rekreative naturområder. Alle plejede arealer er registreret i en database, så kommunen kan sikre et ensartet pleje og vedligeholdelseniveau for alle ens grønne områder i kommunen. Jammerbugt Kommune har optimeret driften af områderne ved fastsættelse af mål for pleje af forskellige områdetyper, investeringer, ændringer i plejerutiner og logistik. Der er desuden foretaget en registrering af legepladser. Der er vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo på egne arealer og i hele kommunen.

 

Naturformidling

Jammerbugt Kommune prioriterer samarbejdet med de grønne organisationer, naturskoler, statsskovdistriktet og private fonde for at arrangere naturture, vejlede borgere, gæster, turister og lodsejere. Målet er at skabe netværk og gøre flere interesserede i en grøn og skånsom omgang med de grønne områder. Målet er, at kommunen får et stort antal ambassadører, som kan være med til at gøre vor kommune grøn og sikre flere gode levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. På samme måde ønskes også fokus på en større forebyggende indsats, også gerne i børnehøjde. 

 

Råstofplanlægning

En af Region Nordjyllands vigtige natur og miljøopgaver er at planlægge for indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Helhedsplanen må ikke stride mod råstofplanen, hvorfor Jammerbugt Kommune har sikret, at der ikke er konflikt mellem Helhedsplan13 og de retningslinjer, der er i Råstofplanen. De konkrete arealudpegninger til råstofgravning inden for Jammerbugt Kommune er vist på kort i kommunens WEB-GIS. Råstofområdet kan ikke reguleres via Helhedsplan13, men retningslinjerne indeholder regler om efterbehandlingen af de færdigafgravede råstofområder. 

 

Landskab og geologi

Jammerbugt Kommunes landskab er præget af en række bakkeøer og i øvrigt store klitlandskaber eller afvandede ådale og vådområder. Undergrunden i Jammerbugt Kommune har specielle geologiske områder omkring Bulbjerg-Klim, ved Svinkløv-Lien samt ved Vildmosen.

 

Skovrejsning

Skovarealet i Jammerbugt Kommune er ved den seneste skovtælling i 2000 opgjort til 8.773 ha, hvoraf det skovbevoksede areal er på 8.543 ha. Skovene i Jammerbugt Kommune er kendetegnede ved, at de 7.255 ha er nåletræsareal, mens der kun er 1.200 ha løvtræsareal. Når der plantes ny skov sker det dog primært med løvtræ. Ca. 600 ha af skovarealet er juletræer og pyntegrønt. Samlet set kan ca. 10% af kommunens areal betegnes som skov.  

Statsskovdistrikterne ejer hovedparten af skovarealerne med fredskovspligt, og skovene ligger typisk i områder, der har en lav befolkningstæthed. Det kan som med vådområder være en udfordring at udpege nye skovrejsningsområder i et område som Jammerbugt Kommune, der har store sammenhængede klitlandskaber, lysåbne naturtyper og lavbundsarealer, som ikke altid er egnede til skovrejsning. Rejsning af ny skov især ved bysamfund vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige nordjyske landbrugsland. Selv om Jammerbugt Kommune har store klitplantager langs kysten, har vi også et stort antal sogne, hvor der næsten ingen skov er at finde, eksempelvis Biersted, Bejstrup, Gøttrup, Brovst, Torslev, Ingstrup, Torslev og V. Hjermitslev. I Helhedsplan13 er der udpeget nye arealer til skovrejsning og områder hvor skovrejsening er uønsket.

 

Kulturmiljøer

Mange ejendomme og boliger er i dag omfattet af en kulturmiljøudpegning, selv om lodsejere og brugere af områderne ikke er bevidste om betydningen af udpegningen. Faktisk bor 3.575 eller 9% af kommunens befolkning inden for et afgrænset kulturmiljø. Ved kvalitetssikring af landbrugssager, landzonesager og byggesager vil hensynet til kulturarven over en årrække blive synliggjort og spille en større rolle. Kulturarven vil blive beskrevet i takt med øget fokus på kulturformidling i turistpjecer og landdistriktssammenhæng, hvor opbyggede værdier i de enkelte lokalsamfund gennem generationer synliggøres lokalt såvel som over for omverdnen i pjecer, bøger mv.

Et indsatsområde for at øge hensynet til kulturarven vil være formulering af et administrationsgrundlag for placering og udformning af byggeri og tekniske anlæg i det åbne land og udnyttelse af mulighederne for fastsættelse af vilkår også for erhvervs- og landbrugsbyggeri. Desuden vil emnet blive synligt i 2. generation af Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik.

 

Billede af den sjældne Vårkobjælde

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget