Teknik og miljø

Du er her: Forside Politikker Teknik og miljø Plan og byg Tal og fakta

 
Økonomi Børn og familie Kultur, fritid og landdistrikt Beskæftigelse Social og sundhed Teknik og miljø Natur og miljø Infrastruktur og beredskab Forsyning Plan og byg Handlinger Tal og fakta Agenda 21

Tal og fakta

Boligbyggeri og nye arealer til boliger

Boligbyggeriet varierer meget i forhold til konjunkturerne i samfundet, den generelle efterspørgsel mv. Byggeaktiviteten varierer naturligt fra område til område, på samme måde som der i perioder er lavere ejendomspriser for eksisterende ejendomme i visse områder eller der opstår variationer i til/ fraflytningen over tid. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor store udsving der har været de seneste år i antal opførte boliger fordelt på boligtyper.

  Stuehuse Parcelhuse Rækkehuse Etage Andre I alt
2006 158  35      208 
2007 126  44    173 
2008 106  16      129 
2009 16  103  15  26  160 
2010 14 45 4 13 19 95
Ialt pr. år 9 105 23 8 8 151

Fuldført byggeri i Jammerbugt Kommune, BYGV33, Danmarks Statistik 2011

Ved sammenligning med andre kommuner, har Jammerbugt Kommune en lav befolkningstæthed og en meget høj andel af ejerboliger og en meget lille andel af almene boliger.

  Jammerbugt  Sammen­lignings­gruppe Region Nordjylland Hele landet 
Befolkningstæthed (indb/km²)< 44 66 65 130
Andel indb. i byer>3000 23 38  41 70
Boligmassen fordeling på:         
- parcelhuse/stuehuse  76  65  67  44 
- række/kædehuse 14  15  13  14 
- etage 17  18  39 
Ejerforhold fordeling på:        
- private ejerboliger  87  79 78  68 
- almennyttige  11  11  20 
- aktieselskaber 3 6 7
- offentlige  2

Nøgletal for boligmassen sammenlignet med andre kommuner. Kilde: Eco Analyse

For at vurdere det fremtidige behov for boligudlæg er der udarbejdet en analyse af det hidtidige byggeri. Den del af kommunen, der ligger tættest på Aalborg, er præget af at være bosætningssted for arbejdskraftcentret i Aalborg. Den korte afstand til Aalborg kombineret med billige, attraktive byggegrunde og gode tilbud til børnefamilierne har tiltrukket mange tilflyttere fra især Aalborg. Dette område har i de senere år oplevet en befolkningsmæssig vækst. Kommunalbestyrelsen vurderer, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Men også omkring de tre andre hovedbyer Fjerritslev, Brovst og Pandrup har der været en væsentlig boligudbygning. Uden for hovedbyerne har det primært været Blokhus/ Hune, Nørhalne og Biersted, der har oplevet en udbygning i antallet af boliger. I mange byer er der fortsat store arealer udlagt i de eksisterende rammer og behovet for nye arealer til boligformål er relativt begrænset.  

Boligbyggeri pr. år 2009 2012
Aabybro 32,6  26,8 
Fjerritslev 18,8  13,4 
Brovst 16,8  13,2 
Hune 7,0  7,8 

Antal boliger opført pr. år i hhv. 2009 og i 2012 i de fire byer med det største boligbyggeri

 

Udvikling af detailhandel

Detailhandlen er en betydningsfuld økonomisk sektor og er samtidig et vigtigt element i byerne i kraft af det kundeflow og handelsliv, som detailhandlen genererer. Reguleringen af detailhandel sker ved hjælp af retningslinjer og rammer for lokalplanlægning. De konkrete retningslinjer kan ses i retningslinjernes afsnit om detailhandel. I rammer for lokalplanlægning reguleres detailhandlen for de enkelte områder i byer og sommerhusområder mv.

En velfungerende detailhandel fungerer også som fælles mødested for borgerne og er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosted. Udviklingen i detailhandlen har derfor også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan være en samlende attraktionsfaktor. Jammerbugt Kommune vil fortsat fastholde den decentrale dagligvarestruktur i kommunen, som sikrer forholdsvis kort afstand for borgerne til dagligvareindkøb. Målsætningerne vedrørende detailhandel skal ses i forhold til forventningen om en stigende konkurrence fra især Aalborg i de kommende år.

 

Aabybro

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der skabes bedre sammenhæng mellem butiksområderne i Østergade og Aabybrocentret - primært i området mellem Torvet og Aabybrocentret - samt en større butikstæthed i bymidten. Samtidig skal bymidten fortsat være tyngdepunktet i dagligvarehandlen. Etablering af nye butikker skal derfor primært ske inden for bymidten, da lokaliseringen af et større antal butikker i periferien risikerer at betyde en stor spredning af detailhandlen til ulempe for bymidtens butikker. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at etableringen af et lokalcenter med dagligvare- og udvalgsvarebutikker og en ramme på op til 3.000 m² i Teknologiparken vil svække bymidtens detailhandel. For at sikre en god lokal dagligvareforsyning i den nordøstlige del af Aabybro, hvor en stor del af den kommende boligudbygning forventes at ske, kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdet forsyning på op til 1.000 m². Målsætningen om at styrke bymidten i Aabybro er i overensstemmelse med Planlovens intentioner om, at udviklingen primært skal ske i byernes bymidter. Målene for detailhandlens udvikling i Aabybro understøttes bl.a. af følgende tiltag:

  • Markant udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten
  • Ændret bymidteafgrænsning
  • Lokalisering af nye butikker skal sikre bedre sammenhæng mellem bymidtens eksisterende butiksområder
  • Forbedret logistik og parkeringsmuligheder i bymidten for alle trafikarter
  • Fremtidig udbygning af boligområder i Aabybro

 

Fjerritslev og Brovst

Den fremtidige butikslokalisering i Fjerritslev og Brovst skal medvirke til at fastholde en koncentreret butiksstruktur, som kendetegner bymidterne i de to byer. I Brovst skal indsatsen dog koncentreres om, at skabe en bedre sammenhæng mellem det centrale butiksområde for udvalgsvarer langs Jernbanegade og dagligvarebutikkerne nord for Jernbanegade og området syd for Jernbanegade ved Brugsen og Fakta. Sammenhængen kan bl.a. forbedres via butikslokaliseringer som "huludfyldning" mellem butiksområderne. Det er kommunalbestyrelsen vurdering, at der fortsat er god rummelighed og tilgængelighed til bymidterne i de to byer for alle trafikarter, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at etablere butikker uden for bymidterne. Målene for detailhandlens udvikling i Fjerritslev og Brovst understøttes bl.a. af følgende tiltag:

  • Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten
  • Nye butikslokaliseringer skal medvirke til at sikre en fortsat koncentreret butiksstruktur i bymidten
  • Fremtidig udbygning af boligområder i Brovst og Fjeritslev

 

Blokhus/ Hune

Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at en udvikling af detailhandel, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser - samt et større samspil mellem disse - kan medvirke til at fremme turismen og dermed skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Initiativer for at styrke turismen står derfor højt på dagsordenen til gavn for både lokale beboere, erhvervsliv og detailhandel. Målene for detailhandlens udvikling i Blokhus og Hune understøttes bl.a. af følgende tiltag:

  • Styrkelse af helårsturismen
  • Helhedsplan for Hune
  • Forbedring og nyudvikling af oplevelsesorienterede attraktioner
  • Forskønnelse af Blokhus Torv/Blokhus Bæk

 

Pandrup og Saltum

I Pandrup vil behovet være størst som følge af den forventede vækst i boligbyggeriet, som programmet for den fremtidige boligudbygning i Jammerbugt Kommune lægger op til. Med hensyn til udvalgsvarehandlen skal der således fortsat være mulighed for butiksudvidelser og enkelte nye butikker i et rimeligt omfang, som svarer til den forventede forbrugsvækst i oplandet. Målene for detailhandlens udvikling i Pandrup og Saltum understøttes bl.a. af følgende tiltag:

  • Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten - primært målrettet dagligvarebutikker
  • Fremtidig udbygning af boligområder i Pandrup

 

Lokalcentrene

Det vurderes, at udviklingsmulighederne for udvalgsvarehandlen i størsteparten af lokalcentrene er begrænsede som følge af strukturudviklingen og de forventede fremtidige forhold i markedet. Planlægningen skal afbalancere udviklingsmulighederne, så der vil være mulighed for lokale iværksættere at etablere en butik, uden at lokalcentrene i teorien kan risikere at blive konkurrenter til de primære handelsbyer i Jammerbugt Kommune. Målene for detailhandlens udvikling i lokalcentrene understøttes bl.a. af følgende tiltag:

  • Mindre udvidelse af rammerne for udbygning af primært dagligvarehandlen

 

Nye sommerhusområder

I Jammerbugt Kommune er opført cirka 8.000 feriehuse, overnatningen i feriehuse generer tilsammen den største turistmæssige omsætning i Jammerbugt Kommune. Hertil kommer en omsætning på mindst 700 mio. kr. om året i byggebranchen. Der er bygget 416 sommerhuse i løbet af de seneste 12 år eller i gennemsnit 35 boliger pr. år. Der er flere oplysninger om Jammerbugt Kommunes prioriteringer vedrørende turisme i politikområde erhverv og turisme og i redegørelsen over byggemuligheder.

 

VVM og virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder, med særlige beliggenhedskrav, er f. eks. særligt forurenende virksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og anlæg i forbindelse med råstofgravning, lufthavne, samt forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Der er således tale om virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byernes erhvervsområder, men som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne. Reguleringen af disse virksomhedstyper sker ved hjælp af retningslinjer: De konkrete retningslinjer kan ses i retningslinjernes afsnit om Tekniske anlæg, virksomhed og VVM. Traditionelt har det drejet sig om virksomheder, der på grund af støj, røg, vibrationer eller udledning er særligt forurenende; men der kan også være tale om virksomheder, der medfører meget tung trafik.

Arealudlæggene skal forbeholdes denne type virksomheder, og de skal ikke kunne udnyttes til virksomhedstyper, der kan indpasses i almindelige erhvervsområder eller byområder til f.eks. blandet bolig- og erhvervsanvendelse. De fleste af disse virksomheder er omfattet af VVM-reglerne. Denne type virksomheder / aktiviteter kan give gener for naboer mv. For at sikre og forbygge genemæssige konflikter udpeges der en række vejledende konsekvensområder. I den konkrete sagsbehandling skal afdækkes hvilke aktiviteter der kan placeres i disse områder. Konsekvensområderne kan påvirke planlægningen væsentligt eller direkte hindre, at det ønskede kan gennemføres. Også inden for områder og arealer der i anden sammenhæng er medtaget i Helhedsplan13 for Jammerbugt Kommune. Miljøklasserne er beskrevet i Helhedsplan13s redegørelse.

 

Udvikling i Kystnærhedszonen

Formålet med Kystnærhedszonen er at friholde de kystnære områder for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering og derved beskytte de danske kystlandskaber mod unødige ændringer. Det danske kystlandskab har gennem årene været udsat for store påvirkninger. Byudvikling, sommerhusudbygning, råstofgravning, tekniske anlæg mm. lægger i dag beslag på ca. 1/3 af Danmarks kyster. Også i Jammerbugt Kommune er kysten mange steder direkte eller indirekte påvirket af byer og ferie- og fritidsanlæg. Hensigten med planlovens kystbestemmelser er bl.a., at kystområderne fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.

I princippet er Kystnærhedszonen alle arealer i sommerhusområde og landzone i en afstand af op til 3 km fra kysten. De eksisterende byzoner er således ikke omfattet af kystnærhedszonen. Alligevel skal der indgå vurderinger af påvirkningen af kystlandskabet også ved planlægning i disse områder. Ifølge planloven kan der kun inddrages nye arealer til byudvikling og anlæg i Kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til fritidsformål. Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter en sammenhængende turistpolitisk overvejelse og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Kystnærhedszonen i Jammerbugt Kommune omfatter kyster ved Jammerbugten, ved Limfjorden samt ved Vejlerne. Enkelte steder er kystnærhedszonen reduceret. I Jammerbugt Kommune ligger en del landsbyer indenfor kystnærhedszonen, hvorimod de 4 hovedbyer ligger udenfor.

Kystnærhedszonen er inddelt i tre områder:

  • Område A er ubebyggede kystområder, der i princippet friholdes for byggeri og anlæg.
  • Område B er kystområder, hvor der efter nuværende eller yderligere planlægning kan etableres byudvikling, ferie- og fritidsanlæg og tekniske anlæg og VSB-områder (Virksomheder med Særlige Beliggenhedskrav).
  • Område C er kystområder uden markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel uden visuel forbindelse med kysten, hvor der kan ske begrundet anvendelse efter kommuneplanens generelle retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land.

 

Alle tre underzoner er omfattet af planlovens krav om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Kystnærhedszonen med inddeling i område A, B og C, jf. retningslinje om kystnærhedszonen. Indenfor kystnærhedszonen udlægges alene rammeområder, der har en planlægningsmæssig eller funktionel tilknytning til kystområderne. Gjøl er eksempel på en landsby indenfor kystnærhedszonen. Her er der et planlægningsmæssigt behov for udlæg af arealer til nye boligområder. Disse udlægges landværts Gjøl by, således at kystlandskabet ikke belastes yderligere af byudvikling. Dele af de udlagte vindmølleområder ligger indenfor kystnærhedszonen. Detaljeret beskrivelse af de enkelte arealudlægs indvirkning på kystlandskabet ses i Miljøvurderingen.

 

Landzoneadministration

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden uplanlagt bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser samt for beskyttelsen af areal og naturressourcer. Et vigtigt virkemiddel til sikring af det åbne land er gennem den sammenfattende fysiske planlægning og landzoneadministrationen at varetage nogle brede almene samfundsmæssige hensyn som at beskytte det åbne land. Jammerbugt Kommune har udmyntet disse bestemmelser i retningslinjer. Regulering i landzone sker bl.a ved hjælp af retningslinjer. De primære retningslinjer kan ses i retningslinjernes afsnit om landzonepraksis.

  Behandlede Tilladelse Afslag Heraf søer Byggeri Udstykning Vindmølle
2008 111 99 8 9 68 6 0
2009 112 97 3 13 69 6 1
2010 102 85 4 14 68 1 1
2011 71 59 5 5 40 2 3

Landzonesager fra 2008-2011 i Jammerbugt Kommune 

 

Vindmøller

Det samlede antal vindmøller og deres alder fremgår af tabellen nedenfor

Antal Effekt Opstillet år Navhøjde Sted
2300  2008-2010  80 m  Sdr. Saltum og Øslev
30  750  2000  45 m  Nr. Økse Sø og Alstrup
57 600-660 1996-2000 39-45 m Røgild, Klim og Sdr. Saltum m.fl.
41  400  1994-96  35-37 m  Gøttrup, Bejstrup, Vust m.fl.
10 225-300 1989-96 30-31 m Danserholme, V. Thorup m.fl
14 150-200 1988-94 24-30 m Ingstrup, Attrup, Øland m.fl.
55  2009  17 m  Gøttrup

Udtræk fra Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, opdateret sept. 2012.

I en sammenligning af de nordjyske kommuner fra juni 2012 viser energiregnskaber for de nordjyske kommuner, at Jammerbugt Kommune har den 3. største andel vedvarende energi, næst efter Thisted og Vesthimmerlands kommuner. Jammerbugt Kommune har den laveste CO2 udledning målt pr. indbygger i Nordjylland. Disse opgørelser er udarbejdet af Planenergi, energyvision.dk.

Der er udpeget vindmølleparker i Jammerbugt Kommune: Saltum Kær, Drøstrup, Nørre Økse Sø, Klim Fjordholme, Kærhuse, Østrup og Rendbæk Øst, som det fremgår af Retningslinjer for vindmøller. 

Møllerne i de enkelte parker skal opfylde kravene i ovennævnte skema. Hver mølle er minimum 2,3 MW. Til sammenligning kan der nævnes, at der samlet set i Nordjylland er en planlægningskapacitet på 75 MW, så Jammerbugt Kommunens andel er betydelig på nuværende tidspunkt. I helhedsplanens redegørelse og miljøvurdering er der gjort rede for de enkelte mølleområder og konsekvenserne ved deres etablering. Opstilling af testvindmøller (prototypemøller og serie 0) skal afklares i de kommende år. På samme måde er der formuleret nye retningslinjer for husstandsvindmøller og minimøller.

 

 

Andre tekniske anlæg

I forlængelse af udviklingen i vindmøllesektoren og nye krav om kommunal planlægning for biogasanlæg kan det forventes, at Jammerbugt kommune vil igangsætte et arbejde med udarbejdelse af en strategisk energiplan. Miljøvenlig energi produceret som vindenergi, solenergi, biotermi og biomasse anvendt i de decentrale kraftvarmeværker kan ses i sammenhæng. Energi og varmeplanlægnign har sammenhæng med kommunale energiinvesteringer og en klimapolitik samt planlægningen for nye tekniske anlæg i det åbne land. Et projekt om jordbrugets fremtid beskrevet under politikområde 9 natur og miljø.

 

Billede af nybygget parcelhus

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget