Midt

Du er her: Forside Rammer Midt Gjøl

 
Vest Midt Arentsminde Brovst Gjøl Halvrimmen Skovsgaard Torslev - Attrup Tranum Øland Nord-øst

Gjøl

Gjøl-området svarer til Gjøl sogn. Gjøl grænser op til planområde Birkelse-Ryaa samt Aalborg Kommune.

 

Områdets betydning for Jammerbugten

Gjøl er Jammerbugtens ansigt mod Limfjorden, og byen vender på mange måder ud mod omverdenen. Gjøl fremtræder meget tydeligt på kysten, hvor fritidssejlere og turbåde mellem Aalborg, Nibe og Løgstør gæster havnen. Gjøl er desuden kendt for pendling til Aalborg og mange boliger og landejendomme er attraktive pga. udsigt til Limfjorden, og mange moderniseres og anvendes til håndværksformål eller lettere erhverv. I området skal der være fokus på beskyttelse af kystvandet og aktiviteter knyttet hertil. Udvikling af Gjøl-området skal ske i respekt for områdets kulturarv og kystnære beliggenhed.

 

Gjøl i tal

Gjøl-området har en befolkningstæthed på 42 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har varieret gennem de sidste 30 år, dog med en svag stigende tendens fra ca. 1.150 midt i 1970’erne til nu ca. 1.200 indbyggere. Til- og fraflytningen er årligt på 4% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 52% mænd.

Gjøl-området er på 28 km², har en befolkning på 1.202 og 520 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,3.

Gjøl by har 919 beboere og 420 bolier. Der er i løbet af de seneste 12 år opført 40 boliger, primært parcelhuse. Der er mulighed for at opføre yderligere 107 boliger inden for de hidtidige udlæg.

 

Offentlig og privat service

Der er alle typer af offentlig og privat service i området, idet der især er en høj andel af daginstitutioner. Gjøl skole har ca. 100 elever, en samdreven institution med fritidstilbud og børnehave. Fritids- og kulturlivet er lokaliseret to steder i byen, dels i området med skole, hal, tennisbaner og spejderområde, som er de traditionelle service og kulturtilbud, og dels ved havnen, hvor roklub, sejlklub, kultur- og naturcafé og andre aktiviteter ved den gamle havn og kro finder sted. Gjøl har en lokal brugs og enkelte mindre udvalgsvarebutikker. Der er blåt flag ved havnen, en legeplads og en badebro. Stisystemer og cykelrute langs Limfjorden samt plads til shelters ved både Isbakken og Bjerget.

Digevedligeholdelse omkring Gjøl bakkeø vil være forudsætningen for at veje til Gjøl ikke undermineres ved mulige vandstandshævninger og storme i takt med ændringer i klimaet. 

 

Erhverv og turisme

Gjøl er præget af mange håndværksvirksomheder, fabrikker og en særlig status inden for landbrugsområdet. Der er på Gjøl tradition for minkavl, og det er begrundelsen for at hele området mellem Limfjorden og op til Nørredigevej er udpeget som kulturmiljø. Gjøl havn og kro er en vigtig del af Gjøls image og kultur omkring ålefiskeri, og det skal understøttes i fremtidig planadministration. Der er ca. 190 arbejdspladser på Gjøl. Desuden rummer Gjøl-området knap 100 sommerhuse, som dog kun udgør 1% af kommunens samlede sommerhusområder. Sommerhusområdet beliggende vest for Gjøl by med ca. 95 sommerhuse rummer mulighed for at opføre endnu 21 nye sommerhuse.

 

Natur, miljø og kulturspor

Limfjorden har tidligere haft større udbredelse, og muslingelag fra bredningen ved Gjøl og helt ind til østsiden af Jetsmark og Hune bakkeøer vidner om områdets fortid. Herregården Birkumgård på Gjøl havde i slutningen af 1700-årene en del kåge, som blev brugt til at sejle herregårdens kornoverskud til Aalborg eksempelvis til købmænd i Vesterå. Andre folk fra Gjøl kom også med deres både og lagde til i Vesterå.

I middelalderen har der været betydelige sildefiskerier i Limfjorden på både Øland, Gjøl og Egholm. I 1479 er det nævnt, at folk der søgte sildefiskeri på Gjøl her skulle give 50 snese sild til øens kirke, og at ”Gøl Stens sild” var meget anset. Senere i 1723 kom en halv snes små hvaler (delfiner) ind i fjorden, og de fik skylden for, at fiskeriet ved Gøl hørte op. Omkring 1800 var fiskeriet igen betydeligt, ligeledes i 1828-31. Gennembrudet af Aggertangen i 1825, og Thyborøntangen i 1862 fik skylden for, at sildefiskerierne i Limfjorden ophørte fra ca. 1830, mens andre mente det hang sammen med dampmaskinernes uro. Foruden sildefiskeri har der været en betydelig ålefangst i Limfjorden.

Områder omkring Gjøl og Øland blev landfast omkring 1914-18 ved at opføre digeanlæg mellem Bjerregård på Gjøl og Østerby på Øland samt fra Gjøl til Haldager ved udløbet af Ryaa. Derved blev 4.400 ha beskyttet mod oversvømmelse, hvoraf ca. 1.300 ha var fjordbund.

Gjøl Kirke rummer særlige udsmykninger, et smukt firkløverformet kumme, der er udarbejdet af en mester, Mester Gøti. Gjøl Kirke er dermed en af verdens fire Paradiskirker.
Gjøl er den eneste by i Jammerbugt Kommune med en havn ud til Limfjorden. Gjøl blev især kendt efter bogen og tv-serien ”Fiskerne”.

I 2007 er Gjøl blevet kåret som årets landsby på baggrund af det høje aktivitetsniveau i foreningslivet.

Gjøl er i dag kendt for tre ting. Hans Kirks ”Fiskerne”, for Gøl Pølser og for Gjøls trolde. Troldene holdt til i Bjerget på Gjøl, som ligger ved dæmningen til Øland, og det var netop, da man byggede dæmningen, at man tog jord fra troldenes opholdssted Bjerget til byggeriet. Det ville troldene ikke finde sig i, og de flyttede ud, nu så de har spredt sig over hele verden. Troldeeventyret blev startet af Thomas Dam, der var både murer, bager og fisker - foruden at lave figurer til butiksudstillinger og tivolier. I 1959 startede produktionen af trolde på Gjøl. Ved Bjerget ved Ulvedybet kan der forekomme den sjælne art trekløft-stenbræk. Se endvidere beskrivelse af fugleliv og natura2000 område ved Ulvedybet under Øland-området.

 

Tilgængelig natur

Isbakken
Bjerget
Tjærepladsen

Mødesteder

Gjølhallen
Gjøl skole
Gjøl havn
Gjøl Forsamlingshus
Gjøl Kro
”Kildevang” 

Landdistriktsprojekter

Natur- og kulturcafé på havnen
Motionscenter ved hallen

Gølbåden restaureres
Pony-ridning

 
Status

Vedtaget