Nord-øst

Du er her: Forside Rammer Nord-øst Nørhalne

 
Vest Midt Nord-øst Aabybro Biersted Birkelse - Ryaa Hune - Blokhus Ingstrup Kaas Moseby Nørhalne Pandrup Saltum V. Hjermitslev

Nørhalne

Nørhalne udgør den østligste del af Biersted sogn. Nørhalne-området grænser op til Biersted planområde og Aalborg Kommune. 

 

Områdets betydning for Jammerbugten

Nørhalne er den by i Jammerbugt Kommune, som ligger nærmest (ca. 15 km) Aalborg og nærmest (ca. 5 km) motorvejen. Det betyder, den er meget attraktiv for pendlere. Nørhalne by spiller en stor rolle som bosætningsby inden for pendlingsoplandet til Aalborg. Her er de basale servicetilbud, samt en lav afstand til Aalborg og motorvej, og sammenholdt med et meget aktivt foreningsliv omkring hal, skole og idrætsforening gør det Nørhalne til en overskuelig og god bosætningsby. 

Samtidig er Nørhalne en by, der er vokset meget i de seneste år, og derfor har byen fået en størrelse, hvor øget fokus på stier og grønne kiler, og evt. områdefornyelse i Nørhalne bymidte kan gøre byen endnu mere attraktiv.

 

Nørhalne i tal

Nørhalne-området har en befolkningstæthed på 69 indbyggere pr. km². Befolkningsudviklingen for hele Biersted sogn har varieret fra ca. 3.800 borgere omkring 1980 til nu ca. 3.580 borgere. Der forventes en stigning i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til- og fraflytningen er årligt på 7% af befolkningen. Der er 50% kvinder og 50% mænd.

Nørhalne-området er på 22 km², der er 1.562 borgere og 634 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,5.

Nørhalne by har 1.218 beboere og 502 boliger, og dermed er Nørhalne kommunens 7. største by næst efter Biersted, Kås og hovedbyerne. I Nørhalne by er der i løbet af de sidste 12 år opført 69 nye boliger, heraf er de 49 parcelhuse. Der opføres derfor ca. 5-6 boliger pr. år. Det er muligt at opføre ca. 84 nye boliger inden for de hidtidige udlæg i boligområderne.

 

Offentlig og privat service

Der er de fleste typer af offentlig og privat service i området, men der ses også en gensidig afhængighed af eksempelvis Biersted og Aabybro. Nørhalne Skole har ca. 167 elever på klassetrin 0. – 6. klasse. Der er SFO og børnehaven Regnbuen i Nørhalne. Der er idrætshal og idrætsanlæg i Nørhalne, samt i det hele taget et meget rigt fritids- og kulturliv. Fine ridefaciliteter og en fodboldgolfbane er med til at udvide bredden af fritidsaktiviteter i området. Byen har en velfungerende dagligvareforretning med et bredt vareudvalg.

Landevejen fra Aabybro til Vestbjerg – der også har tilkørsel til motorvejen, udgør en barriere og opdeler Nørhalne by i forhold til de nærrekreative områder, der ligger nord for landevejen. 

 

Erhverv og turisme

Erhvervslivet er kendetegnet ved at det består af mindre virksomheder og håndværk, og området rummer ca. 122 arbejdspladser. Jammerbugt Kommunes største VVS-installatør har hovedkontor i byen. Spagnumfabrikken Pindstrup Mosebrug blev oprettet i 1938 (se beskrivelsen under Aabybro). Der foregår råstofudvinding idet der er en meget fin gruskvalitet i området nordvest for Nørhalne. Når indvindingen ophører og området skal reetableres, giver det mulighed for yderligere rekreative nærområder. Omkring byen er der fortsat en del landbrug. Den store bygningsmasse til landbruget vil kunne finde anvendelse til mindre erhverv, håndværkervirksomheder, i kraft af den korte afstand til efterspørgsel i Aalborg. Der er ikke registreret sommerhuse eller ferieboliger i området

 

Natur, miljø og kulturspor

Nørhalnes historie går langt tilbage i tiden, og der er i området fundet flinteredskaber og en oldtidssmedie fra jernalderen med mere. Byens navn – som indtil for ca. 50 år siden var Nørrehalne – stammer fra betegnelsen en "hældning", altså en skråning, som måske godt kan forstås med henvisning til bakkeøen, hvorpå Biersted Kirke ligger. Det første skriftlige bevis på Nørhalnes eksistens er fra omkring år 1550, men byen er sikkert ældre. Fra år 1737 er der en folketællingsliste, der viser 37 husstande, hovedsageligt landbrug.
Nørhalne by er opstået ved udstykninger fra hovedgården Vang omkring midten af 1800-tallet i forbindelse med overgangen fra fæste- til selvejerbrug. Byen udviklede sig omkring en brugsforening fra 1903 og andelsmejeriet fra 1907, samt et forsamlingshus fra 1911. Op gennem årene har der været mølle, købmandshandel, manufakturforretning, smed, slagter, bager, murer og snedker m.m..
Fjerritslev-banen blev anlagt i 1800-tallet og her var stærke kræfter i gang i Nørhalne for at få banen den vej igennem eller syd om Nørhalne ved Husmandsvej. Det lykkedes desværre ikke og Nørhalne-boerne måtte de 4 kilometer til Vadum for at benytte banen. Jernbanetransporten gik dog hurtigt af mode igen. I 1931 etableredes en rutebilforretning som i starten kørte mellem Nørhalne og Nørresundby. I 1948 blev ruten udvidet til strækningen Aabybro-Nørhalne-Aalborg. Der har været megen vognmandsforretning i Nørhalne.

Nørhalne er nabo til Store Vildmose. Især i Krigstid har mosen været benyttet til bl.a. tørvegravning.
Nørhalne har haft et meget bredt foreningsliv med afholdsforening, foredragsforening, borgerforeninger, sygeplejeforeninger og idrætsforening. I 1929 startedes endog en transformatorforening. I 1933 kom vandværket, hvortil der var stor tilslutning på grund af manglen på rent vand i området. Flere af de nævnte foreninger eksisterer den dag i dag i bedste velgående.
Nørhalnes store udvidelse kom i 1963 på grund af byggestoppet omkring Aalborg. Bygge-grundene var billige i Nørhalne og afstanden på ca. 15 km. var overkommelig. I perioden frem til 1971 blev der bygget ca. 200 enfamiliehuse.
Byens borgere arbejder for en stor dels vedkommende i Aalborg, ved lufthavnen og på flyvestationen. Nørhalne er således blevet en typisk bosætnings/pendlerby til Aalborg.
I 2003 blev der i Nørhalne startet et naturgenopretningsprojekt. Det var gårdejer Poul Hansen fra Skaggårdsvej, der havde opdaget noget interessant i sit vandhul, nemlig en masse haletudser af løgfrø. Løgfrøen er en truet dyreart, som skal have hjælp til at fremme og beskytte dens levesteder. Der blev derfor sammen med tre andre lodsejere i området besluttet at udvide vandhullet, og det er i dag blevet til det, som kaldes Nørhalne-søerne.
Nørhalne har i de seneste år oplevet en opblomstring i foreningslivet. Med foreningslivet som udgangspunkt, er der et helt unikt sammenhold i byen – et sammenhold der skal værnes om. Foreningerne omkring Forsamlingshuset/Borgerforeningen og Idrætsforeningen Fremad Nørhalne er med at gøre Nørhalne til et godt sted at bo og leve. Idrætsforeningens tiltag med Nørhalne Cup, Kunstudstillinger, Petanque mv. er med til at gøre Nørhalne kendt langt uden for Jammerbugt Kommunes grænser.
Den centrale del af Nørhalne by med brugsen, forsamlingshus m.v. vidner om landbrugs-samfundets andelsbyggeri, og kan udbygges ved øget fokus på den daværende byggestil.

 

Tilgængelig natur

Råstofgrave 

Mødesteder

Nørhalne Hallen
Nørhalne Skole
Nørhalne Forsamlingshus 

Landdistriktsprojekter

Nørhalne Forsamlingshus (musik, modernisering samt ungdomsklub)
Grønt område med gangsti
Nørhalne viser kunst

 
Status

Vedtaget