Vest

Du er her: Forside Rammer Vest Skerping

 
Vest Bejstrup Fjerritslev Gøttrup Hjortdal Klim Lerup Skerping Skræm Trekroner V. Thorup Midt Nord-øst

Skerping

Skerping-området ligger sydvest for Fjerritslev, og rummer en række mindre landsbyer, bl.a. Husby, Korsholm, Skerping og Ørebro. Området svarer til Kettrup sogn, der  er orienteret mod syd mod Vesthimmerland og mod vest mod Thisted. Området grænser op til planområderne Bejstrup, Skræm, Fjerritslev og Gøttrup. Hele området benævnes sammen med Gøttrup-området for Ørebro-området.

 

Områdets betydning for Jammerbugten

Skerping-området har en rig forhistorie, som vi skal værne om ved fremtidige moderniseringer. Fortællinger om bondeopstanden er en del af kultursporene på denne egn og giver en vis stolthed. Formidling af områdets "glemte" historie kan være et indsatsområde. 

Natur- og kulturstien er et fyrtårnsprojekt på landdistriktsområdet - til efterligning andre steder.

 

Skerping i tal

Skerping-området har en befolkningstæthed på 27 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har været stabilt omkring 600 siden slutningen af 1970’erne. Tilflytningen er årligt på 5% og fraflytningen er årligt på 3% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 53% mænd.

Skerping-området er på 23 km² og området har 560 beboere og 236 boliger. Husstandsstørelsen er på 2,4.

Skerping by har 89 beboere og 36 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år, men der er mulighed for at opføre op til 9 nye boliger.

Korsholm by har 54 beboere og 33 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år.

Husby har 34 beboere og 13 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år.

 

Offentlig og privat service

Der er en efterskole i Skerping, hvor en del undervisning og kulturareal er beliggende. Området rummer en del kultur-bygninger fra andelstiden, f.eks. missionshuse, efterskole, forsamlingshuse mv. Der er flere små landsbyer, hvis bebyggelses- og ejendomsstruktur er velbevaret uden mange nye parcelhusudstykninger.

Området gennemskæres af Aggersundvej, som visse steder er en barriere for krydsning for mindre børn. Natur- og kultursti er etableret i 2006, og stien forbinder en lang række kultur- og fritidstilbud. Desuden fungerer den som skolesti til Ørebroskolen.

 

Erhverv og turisme

Skerping er et typisk landbrugsområde, hvor der er en stor bygningsmasse, som tidligere er anvendt som driftsbygninger for landbruget. Der er et enkelt sommerhus, men ellers ikke registrerede faciliteter for turistsektoren. Der er ca. 60 arbejdspladser i området.

 

Natur, miljø og kulturspor

Skerping-området har en speciel forhistorie, da området tidligere har rummet centrale forvaltningsmæssige roller, f.eks. var Kettrup Kirke "Herredskirke" for hele Han Herred, og i Skerping ligger en tidligere herredsbolig. Vejen mellem Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så undgik man de store mosedrag længere mod øst, der gjorde Vendsyssel utilgængelig. Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik Nord mod Grønnestrand, men bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man skråede over til Slettestrand.

Ågård er de berømmelige Gyldenstiernes stamsæde. Marsk Erik Nielsen, en af Valdemar Atterdags mest betydende mænd skrev sig her til 1365, og godset forblev i hans slægt i henved 300 år. Ågård er et af de mest anseligste voldsteder i landet, middelalderlige voldsteder. Baggrunden er bl.a., at de mange andre steder i landet er sløjfet i forbindelse med etablering af avlsgårde. Ågård var i middelalderen beboet af den berømte slægt Gyldenstjerne og blev stærkt befæstet. Den ødelagdes og afbrændtes under bondeopstanden 1441, men opbyggedes med store stenhuse og 4 tårne, og stod sådan indtil det omkring 1800 udstykkedes af handelsmænd. Den stolte borg blev nedbrudt og brugt til andre byggearbejder. I dag er der kun voldbanker tilbage i gårdens have, og af avlsgården er kun bevaret en rest som almindelig bondegård.

Under et oprør i 1368 skulle Aggersborg være blevet ødelagt, og i 1373 målle ridder Niels Eriksen Gyldenstjerne på Ågård forpligtige sig til at genopbygge Aggersborg-slottet med planker, brover, volde og grave lige så gode, som det var før. På den tid blev bønderne endnu mere ufri og retsløse, og kongemagten mistede interessen for Vendsyssel, og den lod bisper og herremænd regere efter forgodtbefindende. Desuden blev et nordjysk ting i Aalborg taget i brug i stedet for sysseltinget i Hjørring. Kort tid herefter ophørte kongerejserne gennem vestvendsyssel fra Aggersborg til Hjørring, og der opstod nye kongelige alfarveje fra Ålborg til Hjørring og Sæby. Sidst i 1300 tallet anlagdes en del nye veje i Jylland, og det besluttedes at anlægge landevejskroer med 4 miles mellemrum.

Efter et bondeoprør på øerne i 1438 skulle vendelboer, morsinger og thyboer være samlet, hvor den tidligere kongevej fra aggersborg gik op i landet ved Ågård. Ågård blev plynret og besat af bondehæren, og den indtog fæstningen Aggersborg, der nu blev afbrændt og ødelagt så grundligt, at den aldrig siden er genrejst. Der blev kæmpet flere kampe længere mod syd, men i 1441 fortælles det, at der stod to slag ved Skt. Jørgensbjerg, tæt ved Ågård. Bondehæren sejrede først over hertugens krigsfolk og flere adelige faldt. Der blev af bondehæren opstillet en vognport - med tremmevogne mv. - muligvis hvor Husby Hole nu er. Andre kilder nævner Bidstrup (=Bejstrup), Graneslev, Torups Kær eller Årup Kær. Nogle kilder angiver, at bondehæren var på 25.000, men et realistisk gæt er nok ca. 3-4.000 mand i modsætning til hertugens nogle hundrede svært bevæbnde rytter, skytter og fodfolk. Det var en vanskelig opstilling, og hertugerne overtalte nogle fæstebønder til at rømme området. Det var bønder fra Mors og Thy. Det gav en åbning for fæstningen, og de fleste af bondehæren blev nedhugget på stedet, ingen vendte sig til flugt. "Alle faldne bar sår på forsiden af deres legeme" - om de trofaste almuefolk, der kæmpede med åben pande for deres sag. Kilder angiver bøndernes tab på ca. 1.800, mens hertugen mistede 600 mand. Der skrives også om dette slag: "Vendelboernes børn begræd i vuggen dette nederlag, og markerne lå længe udyrkede hen."

Der gik lang tid før mange hovedgårde i området kom på fode igen, men det medførte, at det blev en herremand fra Han Herred, der blev en af hovedførerne for den revolution, der for altid gjorde ende på bispevældet i Danmark. Indtil år 1500 var Vendsyssel helt domineret af "gejstlige godsejere", der var kun to herremændsslægter der ejende betydeligt fæstegods, det var Gyldenstjernerne på Ågård og Bannerne på Kokkedal. Begge fra Jammerbugten.

Syd for Fjerritslev og ved vejen mellem Fjerritslev og Aggersund ligger Skt. Jørgensbjerg, hvor en jordkule med rester af de slagne vendelboer fra det berømte slag i 1441 er begravet. En mindesten for slaget står i Husby Hole. I sommeren 1945 blev der rejst en mindesten ved Husby Hole.

Klovenhøj, der ligger ved Kettrup, er en stor jordhøj, der omslutter en jættestue. En fritlagt stenbygget gang fører fra øst ind til kammeret, som er opført af ti kraftige bæresten og to dæksten.

Et nyt vindmølleområde ved Drøstrup er udlagt ved lokalplan og VVM.

 

Tilgængelig natur

Husby Hole

Mødesteder

Kettrup Forsamlingshus
Korsholm forsamlingshus
Ørebro skole

Landdistriktsprojekter

Søen - Regnbuens nærområde

 
Status

Vedtaget