Detailhandel

Du er her: Forside Retningslinjer Detailhandel Definitioner vedr. detailhandel

 
Byer og byudvikling Detailhandel Byer Turistattraktioner mv. Sommerhusområder Salg af egne produkter Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Definitioner vedr. detailhandel

Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i den daglige husholdning eksempelvis ba­gerforretninger, døgnkiosker, supermarkeder, slagterforretninger, tobaks- og vinforretninger og apoteker.

 

Udvalgsvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges over længere tid eksempelvis tøjforretninger, hårde hvidevarer, køkkener, tæpper, babyudstyrs- og barnevognsforretninger, computerfor­retninger, cykelfor­retninger, bog- og papirhandler og sportsforretning­er.

 

Særlig pladskrævende varer er biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer samt møbler (særlige krav). Butikkerne skal alene forhandle særlig pladskrævende varegrupper jf. Planloven.

 

I forhold til den tidligere Planlov er udgået køkkener, der nu er alm. udvalgsvarehandel. Til kategorien særlig pladskrævende varer medtager planloven ikke motorcykler.

 

I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit på op til 2.000 m² med udvalgsvarer, der ikke er særlig pladskrævende varer men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer som fx maling, gulvbelægning og køkkener. Dette afsnit må være en del af butikken. Den primære anvendelse skal være salg af særlig pladskrævende varer, og at det afsnit, der ikke er særlig pladskrævende varer, skal være væsentlig mindre end delen med byggematerialer.

 

Der stilles særlige krav, før der kan planlægges for møbelbutikker uden for bymidter og bydelscentre jf. Planloven. Der skal redegøres for, hvorfor møbelbutikken ikke kan placeres i bymidten, bydelscentre eller aflastningscenter samt om bymidten evt. kan udvides, eller om projektet kan ændres.

 

Det skal bemærkes, at butikker med særlig pladskrævende varer kan placeres i områder til udvalgsvarebutikker, hvorimod udvalgsvarebutikker ikke kan placeres i områder til særlig pladskrævende varer.

 

I henhold til Lov om Planlægning kan der etableres salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, når der er tale om mindre butiksarealer, og det kun er virksomhedens egne produkter, der forhandles. Produktionslokaler defineres som lokaler, hvor der sker egentlig produktion eller forarbejdning af produkter – altså ikke engros- eller lagervirksomhed. Der skal foretages en vurdering i det enkelte tilfælde, men det er ikke tilstrækkeligt, at der fx sker udpakning og samling af i øvrigt færdige varer.

 

Der kan til produktionsvirksomheder etableres salg af egne produkter svarende til højst 10 % af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10 % af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede bruttoetageareal til salgsområde må højst udgøre 300 m² pr. virksomhed. Salgsområdet skal have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Der må ikke være kundeadgang til den øvrige del af virksomheden.

 

Salg af egne produkter i forbindelse med engroshandel og lagervirksomhed er ikke i overensstemmelse med definitionen af salg af egne produkter i Lov om Planlægning.

 

Dette kan kun tillades, hvis der gennem planlægningen gives mulighed for mindre butikker med udvalgsvare- eller dagligvarehandel. Dette vil betyde, at området skal defineres som et bydelscenter eller alternativt et lokalcenter til områdets daglige forsyning. Erhvervsområder vil som hovedregel ikke kunne udlægges til bydelscentre eller lokale butikscentre.

 

Engroshandel er ikke detailhandel og forudsætter ikke detailhandelsretningslinjer i kommuneplan og lokalplan.

 

Engroshandel defineres som virksomheder, der opkøber og videresælger produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv. Virksomheden skal i varesortiment, markedsføring og videresalg henvende sig til andre engrosvirksomheder, detailhandelen, produktionsvirksomheder, professionelle bruger m. fl.

 

Til engroshandel er generelt knyttet servicefunktioner som logistik, rådgivning og teknisk service, markedsføring og finansiering. Engroshandel kan omfatte dagligvarer og udvalgsvarer samt handel med rå- og halvfabrikata.

 

En virksomhed kun betragtes som en engrosvirksomhed, hvis den har et ubetydeligt salg til almindelige forbrugere og ikke-professionelle. Dette salg skal være af underordnet betydning for virksomheden, det bestående miljø, dvs. for detailhandelsstrukturen, områdets karakter, trafikforsyning mv.

 

I praksis betyder det, at alle virksomheder, der har mere end et ubetydeligt salg af varer til almindelige forbrugere og ikke-professionelle er at betragte som detailhandel. Der er således ikke mulighed for at tillade fx 10 % salg til private. I så fald vil virksomheden skulle kategoriseres som detailhandel.

 

Tilladelser til engroshandel skal indeholde ovennævnte definition af engroshandel, og det skal præciseres, at der ikke må skiltes og reklameres med salg til private.

 

Fra produktions-, engros- og lagervirksomheder kan tillades ikke permanent lagersalg. Der må ikke ske hyppigt eller jævnligt salg, men der kan fx være tale om lagersalg et par gange årligt. Dette kræver ikke detailhandelsramme.

 

Udendørs torvehandel er detailhandel men kræver ikke detailhandelsramme under forudsætning af, at der ikke er tale om permanente lokaliteter, der kræver byggetilladelse eller at der ikke er tale om torvehandel, der medfører en væsentlig ændring af områdets overordnede miljø, og derfor vil være lokalplanpligtigt.

 

Virksomheder med postordresalg, internetbutikker mv. kan placeres i erhvervsområder med mulighed for engroshandel, under forudsætning af at de ikke har salgslokaler med direkte salg til private. Dette gælder også showrooms.

 

Serviceerhverv med et begrænset detailsalg i forbindelse med service som frisører, massører, renserier og lign. medregnes ikke som detailhandel under forudsætning af, at serviceerhvervet er den primære funktion.

 

Salg af drikkevarer og fødevarer til fortæring på stedet er restauration – ikke detailhandel. Take-away restauranter, grillbarer, pølsevogne mv., som sælger tilberedt mad er restauration.
Slagtere, smørrebrødsforretninger, bagere og lign. er dagligvarehandel.

 

Detailhandelsarealet defineres som bruttoetagearealet for butikker.
Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet kælder dog medregnes, hvis den anvendes til lager eller lign. for detailhandel.

 

Bruttoetagearealet omfatter alle arealer, der kan anvendes til butiksformål, herunder salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria mm.

 

Der kan gives fradrag for arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m².

 

Til beregning af bruttoetagearealet for butikker med særlig pladskrævende varegrupper skal kun medregnes arealer, som faktisk anvendes til detailhandel eller er en forudsætning for detailhandelsfunktionen. Værkstedsarealer, lager, kontor- og personalefaciliteter m.v. medregnes kun i det omfang, disse arealer er nødvendige til klargøring og salg fra butikken.

 

For at en butik skal kunne defineres som én selvstændig butik, skal hver butiksenhed fremstå som en selvstændig butik, være afgrænset som en selvstændig butik med fast fysisk adskillelse, og hver butiksenhed skal have direkte adgang fra det fri eller fra et fælles offentligt tilgængeligt adgangsareal. Den enkelte butiks samlede salgsareal – herunder kasselinie, areal til pakning, udstilling mv. - skal ligge inden for denne afgrænsning.

 

Hvis afgrænsningen med faste vægge delvist skal erstattes med et rullegitter ud mod en butiksarkade, skal dette gitter placeres sådan, at der også i åbningstiden reelt er tale om en klar afgrænsning af de enkelte butikker. Der må ikke være direkte kundeadgang fra den ene butiks salgsareal til den anden butiks salgsareal.

 

Billede af udvalgsvarebutikker på Blokhus Torv

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget