Detailhandel

Du er her: Forside Retningslinjer Detailhandel Salg af egne produkter

 
Byer og byudvikling Detailhandel Byer Turistattraktioner mv. Sommerhusområder Salg af egne produkter Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Salg af egne produkter

2.9 Salg af egne produkter

Salg af egne produkter kan etableres i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Der kan etableres gårdbutikker, der sælger fødevarer, planter og lign., hvis butikken placeres i tilknytning til eksempelvis driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer.

Maksimalstørrelsen på butikker til salg af egne produkter er 300 m².


Der kan til produktionsvirksomheder etableres salg af egne produkter svarende til højst 10% af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10% af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede bruttoetageareal til salgsområde må højst udgøre 300 m² pr. virksomhed.

Derudover skal salgsområdet have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Der må ikke være kundeadgang til den øvrige del af virksomheden.

Bestemmelsen giver også mulighed for at planlægge for gårdbutikker og andre butikker til salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer, herunder butikker i tilknytning til planteskole.

Salg af egne produkter i forbindelse med engroshandel og lagervirksomhed er ikke i overensstemmelse med definitionen af salg af egne produkter i henhold til Lov om Planlægning.

Dette kan kun tillades, hvis der gennem planlægningen gives mulighed for mindre butikker med udvalgsvare- eller dagligvarehandel. Dette vil betyde, at området skal defineres som et bydelscenter eller alternativt et lokalcenter til områdets daglige forsyning.

Erhvervsområder vil som hovedregel ikke kunne udlægges til bydelscentre eller lokale butikscentre. 

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget