Fritidsformål

Du er her: Forside Retningslinjer Fritidsformål Rekreative anlæg

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Arealforbrug Hoteller Camping Øvrig overnatning Fritidshavne Rekreative anlæg Badevand Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Rekreative anlæg

5.12 Mindre fritidsanlæg

I det åbne land kan der efter konkret vurdering og normalt kun udenfor kystnærhedszonen etableres minizoo, mindre dyreparker, fiskeparker og lignende, der ikke forudsætter større anlægs- eller byggearbejder. 


I Jammerbugt Kommune er der flere mindre fritidsanlæg, der er til brug for den lokale befolkning - det vil sige idrætsbaner og -haller, kolonihaver, fiskeparker m.v. Nogle af disse former for anlæg, bruges ligeledes turistmæssigt, og anlæggene er i nogle tilfælde med til at forlænge turistsæsonen.

 

5.13 Friluftsliv i det åbne land

I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med øvrige interesser, og der skal lægges vægt på en flersidig anvendelse af arealerne. 


Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder sig derfor også til en stadig større del af det åbne land. Anlæg af cykelstier, vandreruter og ridestier med støttepunkter (i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende) er et eksempel på, at friluftslivet bliver mere udbredt i hele det åbne land.

Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i det åbne land. Men friluftsanlæg indbyrdes skal også indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse, hvor et areal, der benyttes til f.eks. en golfbane, også kan bruges til gå-, løbe- og rideture af andre. Ved at samordne interesserne, så konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå større indhold og kvalitet. Ligeledes kan friluftsaktiviteter indgå i formidling af erhvervsinteresserne i det åbne land samt de natur- og kulturhistoriske interesser. Særligt i kystnærhedszonen og i de regionale naturområder er det vigtigt at sikre og forbedre adgangs- og oplevelsesmulighederne. Dette gælder også i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug, hvor der er risiko for, at veje og stier nedlægges.

 

5.14 Rekreative anlæg i regionale områder

Inden for de regionale naturområder og råstofområder  må der med undtagelse af det regionale, rekreative stinet ikke udlægges arealer til ferie- og fritidsanlæg af regional betydning, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til den regionale interesse ikke tilsidesættes. 


Retningslinjen skal beskytte de regionale interesser (regionale naturområder og råstofområder) i det åbne land mod ændret arealanvendelse til ferie- og fritidsformål af regional betydning, der ikke kan forenes med hovedhensynet. Det betyder, at anlæg som f.eks. golfbaner m.v., ikke kan placeres i regionale områder, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til den regionale interesse ikke tilsidesættes. Undtaget fra retningslinjen er det regionale, rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel-, ride- og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne. For disse anlæg gælder, at der skal ske en konkret vurdering af de forskellige områders sårbarhed i forhold til flora, fauna, geologi, landskabsæstetik osv. Dette kan medføre, at stier, fugletårne m.v. skal placeres uden for de mest sårbare områder.

 

5.15 Rekreative anlæg i højt prioriterede landbrugsområder

Ved inddragelse af arealer til rekreative anlæg skal der inden inddragelsen foretages en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder.


De højt prioriterede landbrugsarealer er fast lagt i kapitel 6 og er følgende:

Område 2, Gøttrup

Område 5, Brovst-Fjerritslev

Område 9, Nørre Økse

Område 12, V. Hjermitslev

Område 15, Birkelse Hgd.

Rekreative anlæg i nærheden af landbrug kan begrænse landbrugenes udviklingsmuligheder. De typiske gener som støv, støj , lugt og fluer skal søges undgået ved at have afstand mellem landbrug og rekreative anlæg. Inden der inddrages arealer inden for 1.000 meter fra eksisterende store landbrug, skal der derfor laves en vurdering af, om det vil påvirke de pågældende landbrugs mulighed for at udvikle sig.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget