Jordbrug og skovrejsning

Du er her: Forside Retningslinjer Jordbrug og skovrejsning Jordbrug

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Jordbrug

6.1 Område 1, Thorup

6.1.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur-, ferie- og fritidsinteresser.

6.1.2 I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted er plantage. Den øvrige del af området er en mosaik af naturområder, dyrkede arealer samt kulturhistoriske og rekreative interesser. Området indeholder endvidere råstofindvinding og kystfiskeri. Udviklingsmulighederne for den enkelte ejendom vil dermed være individuelle. Landbruget kan spille sammen med turismen i form af mindre brug. Der kunne evt. være et samspil mellem landbrug og naturområderne i form af naturpleje med kreaturer/heste/får.

I kystlandet er den visuelle kontakt til vandet den helt særlige værdi. Samspillet mellem land og vand og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og -anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg, herunder brug af ikke-reflekterende overflader, for at sikre at bygninger tilpasses kystlandskabet bedst muligt. Angående byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, se kapitlet om kystnærhedszonen. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.2 Område 2, Gøttrup

6.2.1 I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

6.2.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.2.3 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der en række opmærksomhedspunkter, som for jord-anvendelsen primært drejer sig om, at der er en begrænsning i fosforklassen i forhold til belastningen af Natura2000-områderne. Ligeledes er der i Vust og i V. Thorup/Klim-området naturinteresser, der skal beskyttes. Omkring frihedsgrader til bebyggelse er der generel høj frihedsgrad – området kan bære store byggerier. Områdets begrænsninger er primært knyttet til de helt bynære arealer.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit, kan øget beplantning slører det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.3 Område 3, Bygholm Vejle

6.3.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur- og friluftsinteresser.

6.3.2 Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området.

Landbruget skal ikke prioriteres i området. Der er tale om et område, som har meget store naturværdier. Området kan kun i ganske særlige tilfælde bebygges eller anvendes til jordbrugserhvervet, eksempelvis naturpleje som driftsform.
Enkelte mindre bygninger eller anlæg kan efter konkret vurdering godkendes.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.4 Område 4, Svinkløv

6.4.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur- og friluftinteresser.

6.4.2 Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området.


Jordbrugserhvervet er lavt prioriteret i området, og jordbrugserhvervet vil i de kommende år måske kunne fortsætte på det nuværende relativt lave niveau. Der er tale om et område, hvor turisme og naturen har stor betydning, og derfor er området ikke velegnet til landbrugsudvikling på lang sigt. Landbrugsdriften indenfor området ses primært som del af naturpleje i form af afgræsning. I området er der flere eksisterende sommerhusområder samt interesse for nye.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.5 Område 5, Brovst-Fjerritslev

6.5.1 I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

6.5.2 Omkring Fjerritslev og Brovst skal landbruget dog underordne sig de væsentlige byudviklingsinteresser.

6.5.3 I områdets væsentlige naturområder skal landbruget dog underordne sig naturinteresserne.

6.5.4 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.5.5 I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. De gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet er under forudsætning af, at der tages højde for middel frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden, på baggrund af de nuværende statslige modelberegninger. Der er endvidere middel frihedsgrad i forhold til drikkevandsinteresserne, natur-områderne (§3-områder, Natura2000-områder og fredede områder) samt områder, der er udpeget til særligt værdifulde kulturmiljøer. Disse områder er spredt rundt om i området, og kan spille individuelt ind på udviklingen af de enkelte landbrug.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug. Store bygninger og anlæg skal dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve.

Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.6 Område 6, Blokhus

6.6.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur-, ferie- og fritidsinteresser.

6.6.2 I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området ligger i turismeområdet/kystbaglandet. Desuden er store dele af området omfattet af fredninger, klitplantager og restriktioner i forhold til beskyttet natur, hvilket gør området mindre egnet for jordbrugserhvervet. I området nord for Blokhus er der planlægningsinteresser med henblik på at inddrage areal til sommerhuse, campingpladser og forlystelsesparker. Landbruget kan i baglandet ved Grønhøj Strand, Saltum Strand og Tranum Strand spille sammen med turismen i form af mindre landbrug med gårdbutikker eller lignende turismetiltag. Landbrugene kan i store dele af de fredede områder bidrage til naturpleje i form af græsning.

I kystlandet er den visuelle kontakt til vandet den helt særlige værdi. Samspillet mellem land og vand og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og -anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg, herunder brug af ikke-reflekterende overflader, for at sikre at bygninger tilpasses kystlandskabet bedst muligt. Angående byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, se i øvrigt afsnittet om kystnærhedszonen. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.7 Område 7, Lundergård Mose

6.7.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige naturinteresser.

6.7.2 I den vestlige del af området skal landbruget underordne sig de væsentlige ferie- og fritidsinteresser.


Jordbrugserhvervet er svært at sikre som værdifuldt i dette område. Området har i dag ikke uvæsentlige landbrugsinteresser, da der er to forholdsvis store landbrugsejendomme. Området er klimafølsomt, idet det er lavt beliggende, og det er et pumpet område, som holdes tørt. Jordbrugserhvervet kan udvikles, men der skal tages højde for mosen. Der er lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden i henhold til de nuværende statslige modelberegninger. Bebyggelse er vanskelig i området pga. bundforholdene. Landbrugsbyggeri er bedst i den nordøstlige del, da området her er højere beliggende. Fra området er der jf. de nuværende statslige modelberegninger stor udvaskning af kvælstof, da jordtypen består af mose (Litorina-aflejringer). Der er ligeledes områder med beskyttet natur.

Den vestlige del af området grænser op til store sommerhusområder ved Rødhus. I zonen mellem de to områder er ferie- og fritidsinteresserne væsentlige.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.8 Område 8, Sandmosen

6.8.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige naturinteresser.


Jordbrugserhvervet kan udvikles, men der skal tages højde for mosen. Området er svært at sikre som værdifuldt landbrugsområde, da området er lavt beliggende, og der er dermed stor oversvømmelsesrisiko. I området er der i dag ganske få landbrugsejendomme med dyrehold. Der er lav frihedsgrad pga. nitratklasser i henhold til de nuværende statslige modelberegninger, da der primært er afstrømning til Limfjorden. Der er lav frihedsgrad til bebyggelse pga. bund-forholdene. Der er ligeledes områder med beskyttet natur.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.9 Område 9, Nørre Økse

6.9.1 I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

6.9.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.9.3 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet prioriteres højt i området og vil i de kommende år kunne fortsætte på det nuværende niveau. Der er flere steder i området, hvor der er plads til udvikling. Området er i dag et dyrket område uden væsentlige rekreative og naturmæssige interesser. Lokalt kan der være risiko for oversvømmelser. Centrale dele af området omkring den tidligere Nørre Økse Sø er tørlagt ved hjælp af pumper. Der er få planlægningsinteresser i området, dog er der planlagt for vindmøller omkring den tidligere Nørre Økse Sø. Dog skal driften tage højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjord i henhold til de nuværende statslige modelberegninger. Der er middel udvaskning af kvælstof i henhold til de nuværende statslige modelberegninger, da jordtypen er marint sand og ler.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.10 Område 10, Limfjorden

6.10.1 I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land samt byudviklingsinteresserne.

6.10.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.10.3 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.

6.10.4 I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da hovedparten af området er lavt beliggende og er tør-lagt ved hjælp af pumper og diger. Dog er der fine forhold for at bygge på moræneknoldene ved Øland og Gjøl. Der er begrænsninger for jordanvendelsen, pga. de af staten udpegede fosforklasser for Natura2000-områderne. Ligeledes er der naturinteresser, der skal beskyttes.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug. Det er vigtigt i de lave flade arealer, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte byg-ninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.
Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

På moræneknoldene ved Gjøl og Øland skal store bygninger og anlæg dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve.

Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form.

Landskabskarakterkortlægningen for område.

Værdikortlægningen for området.

6.11 Område 11, Saltum

6.11.1 I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land.

6.11.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.11.3 I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet er væsentligt i området, og der er gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet. Der skal dog i driften tages højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden jf. de nuværende statslige model-beregninger. Der er endvidere lav frihedsgrad i forhold til grundvandsinteresser, idet hele området er udpeget som OSD-område (Område med særlige drikkevandsinteresser) og der er flere vandværker. Der er ligeledes lav frihedsgrad ved Saltum Bjerge/erosionsdalene pga. Natura2000 og beskyttet natur (§3), da påvirkning fra ammoniak fra staldanlæg kan påvirke disse områder. Der er i henhold til de nuværende statslige modelberegninger middel udvaskning af nitrat fra området, da jordtypen primært består af morænesand og -grus. Området vest for hovedlandevejen er også vigtig for turismen, og landbruget skal fungere i samspil med turismeerhvervet.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug. Store bygninger og anlæg skal dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve.

Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.12 Område 12, V. Hjermitslev

6.12.1 I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

6.12.2 I den vestlige del af området skal landbruget dog underordne sig de væsentlige ferie- og fritidsinteresser.

6.12.3 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.12.4 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko langs Ryå, og at driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden. Området har jf. de nuværende statslige modelberegninger stor udvaskning af kvælstof, idet jordtypen består af marint sand og ler. Området har stor skala, og store bygninger og anlæg kan derfor ind-passes i området. I området er der flere vindmølleinteresser, både i form af nuværende og planlagte parker. Dog er området vest for hovedlandevejen særligt i den nordlige del af området vigtigere til turisme end landbrug, og området er allerede i dag præget af turisme.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.13 Område 13, Pandrup

6.13.1 I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land.

6.13.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.13.3 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet vil i de kommende år kunne fortsætte på det nuværende niveau, og der er flere steder i området, hvor der er plads til udvikling. Jordbrugserhvervet skal prioriteres i samspil med planlægningsinteresserne i området, bl.a. byudvikling og nærrekreative områder ved Pandrup og Kaas samt råstofindvinding i den vestlige del af området. Øst for Omfartsvejen er jordbrugserhvervet højt prioriteret. Transport rundt i området kan være besværlig i sommer-perioden. Endelig skal driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden i henhold til de nuværende statslige modelberegninger. Der er jf. de nuværende statslige modelberegninger stor udvaskning af kvælstof i størstedelen af området, da jordtypen overvejende er Yoldia-aflejringer.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.14 Område 14, Ryå

6.14.1 I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur- og friluftsinteresser.

6.14.2 Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området.


Området er afgrænset som ådalen ved Ryå. Området er et smalt bælte, som er følsomt overfor klimaforandringer, og jordbrugserhvervet i området er derfor udfordret af risiko for oversvømmelse. Allerede i dag er store dele af arealerne periodisk oversvømmet. Dele af området er udpeget til potentielt vådområde. Der kan desuden ikke bygges i området, da det er lavt beliggende og omfattet af flere restriktioner, bl.a. åbeskyttelseslinje og beskyttet natur (§3). Området er i fremtiden svært at sikre som landbrugsområde.

Enkelte mindre bygninger eller anlæg kan efter konkret vurdering godkendes.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.15 Område 15, Birkelse Hgd.

6.15.1 I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften.

6.15.2 Omkring Aabybro By skal landbruget dog underordne sig de væsentlige byudviklingsinteresser.

6.15.3 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.15.4 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervet under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko langs Ryå. Driften skal endvidere tage højde for en lav fri-hedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden i henhold til de nuværende statslige modelberegninger, der angiver stor udvaskning af kvælstof, da jordtypen er marint sand og ler. Området grænser op til områder ved Aabybro, Biersted og Nørhalne, hvor der i fremtiden kan være mulighed for byudviklingsinteresser. Området afgrænses mod syd og øst af kommunegrænsen, og området har dermed sammenhæng med vigtige landbrugsområder på den anden side af kommunegrænsen.

Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.16 Område 16, Store Vildmose

6.16.1 I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land.

6.16.2 Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området.

6.16.3 Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.


Jordbrugserhvervet skal prioriteres middel i området. Der er i den centrale del af området gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet. Udviklingen skal være under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko, og at driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden samt Natura2000-området i områdets kant. I de kommende år vil der være et pres fra naturinteresser (fx naturgenopretning af højmosen), rekreative interesser samt råstofinteresser.

Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området.

Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

6.17 Område 17, Aabybro

6.17.1 I dette område skal landbruget underordne de væsentlige byudviklingsinteresser.

6.17.2 I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.


Jordbrugserhvervet vil i de kommende år blive presset af den byudvikling, der er i områderne omkring Aabybro, Biersted og Nørhalne. I forhold til byudvikling vil landbrugserhvervet blive nedprioriteret. Ligeledes er der væsentlige grund-vandsinteresser i området, og i de OSD-områder (Områder med særlige drikkevandsinteresser), der er udpeget omkring Aabybro og Biersted, skal en langsigtet grundvandssikring prioriteres højt. Endelig skal driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjord i henhold til de nuværende statslige modelberegninger. Dog har området ved Nørhalne højere frihedsgrad, da dette område ikke er omfattet af nitratklasser.

Området er stærkt præget af by, med byerne Aabybro, Biersted og Nørhalne beliggende langs landevejen. Omkring byerne er den visuelle kontakt til det åbne land væsentlig. Samspillet mellem by og land og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og -anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet.

Landskabskarakterkortlægningen for området.

Værdikortlægningen for området.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget