Jordbrug og skovrejsning

Du er her: Forside Retningslinjer Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Miljøvurdering - landbrugsplanlægning

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Miljøvurdering - landbrugsplanlægning

Denne side indeholder en miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 14 til Helhedsplan13 om landbrugsplanlægning.

Ikke teknisk resumé

Jammerbugt Kommune har gennemført en miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 14 til Helhedsplan13 om landbrugsplanlægning.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Link: LBK nr. 939 af 3. juli 2013) har myndigheder pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Påvirkningen af miljøet vurderes ud fra et bredt miljøbegreb, der både omfatter sundhed, forurening, flora og fauna, landskab mm.

De planændringer, der er miljøvurderet er identificeret i forhold til den hidtil gældende planlægning.

Efterfølgende er det fastlagt, hvilke vurderingsparametre, der skal miljøvurderes for. Vurderingsparametrene er fastlagt udfra Jammerbugt Kommunes Planstrategi og Strategi for Agenda 21, Helhedsplanens politikker samt de vurderingskriterier, der er fastlagt i lov om miljøvurdering.

Miljøvurderingen behandler følgende emner:

  • Landbrugets frihedsgrader, forstået som udviklingsmuligheder, skal synliggøres.

  • Landskabelige værdier skal sikres i landbrugssagsbehandlingen.

  • Landbrugs-, natur-, byudviklings- og fritidsinteresser skal prioriteres i de enkelte områder.

I miljøvurderingen af hvert af ovenstående emner redegøres der for 0-alternativet og for miljøpåvirkningen indenfor Natur og vandmiljø, Landskab og kulturarv samt Befolkningens levevilkår. Miljøvurdeirngn afsluttes med en beskrivelse af behovet for overvågning.

Miljøvurdering

Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013).

Kommuneplantillægget fastlægger nye retningslinjer for planlægning og for administrationen af landbrugssager. Hovedformålet er at sikre gode udviklingsmuligheder for landbruget samt at sikre, at landbruget får et godt kendskab til de frihedsgrader for landbrugsdrift, der er i de enkelte områder. Sidstnævnte medvirker til at sikre bæredygtigheden i landbrugets investeringer. 

Tillægget indeholder tre hovedemner, og det er dem, der er genstand for nærværende miljøvurdering: 

  • Landbrugets frihedsgrader, forstået som udviklingsmuligheder, skal synliggøres.

  • Landskabelige værdier skal sikres i landbrugssagsbehandlingen.

  • Landbrugs-, natur-, byudviklings- og fritidsinteresser skal prioriteres i de enkelte områder.

Scoping

Der er foretaget en scoping for at fastlægge relevante vurderingsparametre, som grundlag for miljøvurderingen. Scopingen blev den 2. april 2014 sendt til berørte myndigheder samt øvrige myndigheder og parter. Jammerbugt Kommune modtog ingen bemærkninger til scopingen. 

Loven stiller mindstekrav til miljøvurderingens omfang og indhold. Vurderingens detaljeringsniveau afhænger af planens detaljeringsniveau. Kommuneplantillægget fastlægger overordnede retningslinjer for planlægning og for administrationen af landbrugssager og forslaget miljøvurderes derfor på tilsvarende overordnede niveau. Miljøvurderingen vil koncentrere sig om generelle vurderinger af de forhold, der kan have indvirkning på miljøet, og de afbødende tiltag, der bør overvejes i forbindelse med de enkelte sager.

Miljøvurderingen af det enkelte emne indeholder en kort beskrivelse samt en vurdering af de væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende med kommuneplantillægget og offentliggøres sammen med forslaget.

Miljøvurderingen har fokus følgende miljøforhold, der belyses indenfor hvert af de tre hovedemner:

  • Natur og vandmiljø.

  • Landskab og kulturarv.

  • Befolkningens levevilkår.

Miljømål

De mål, der danner grundlag for miljøvurderingen, er fastlagt ud fra Jammerbugt Kommunes Planstrategi og strategi for klima og Agenda 21, Helhedsplanens politikker, lovgivning og statslige planer.

0-alternativet

0-alternativt er fastholdelse af Helhedsplanens eksisterende retningslinjer om jordbrug. 0-alternativet er ikke en reel mulighed, idet kommunen skal planlægge for landbruget ifølge de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen. Heraf fremgår, at kommunerne skal udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder samt arealer til lokalisering af store landbrugs driftsbygninger og driftsanlæg. 

Miljøvurdering af synliggørelse af landbrugets frihedsgrader

Landbruget i Jammerbugt Kommune har mange forskellige udtryk, og spænder lige fra de helt store specialiserede brug til meget små brug. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der gennemført en analyse af landbrugets frihedsgrader i hver af kommunens 17 landskabskarakterområder. Frihedsgraderne er kortlagt indenfor følgende emner:

  • Området generelt - følsomhed over klimaændringer, rekreativitet, planlægning, bedriftsstruktur.

  • Jordanvendelse - særlige naturværdier, nitratklasse/fosforklasse, grundvand, vandløb, jordbundstype.

  • Bygninger - rummelighed/visuel analyse af landskabet, natur- og kulturgeografiske værdier, punktforurening og fordampning, områdets egnethed til bolig.

Udgangspunktet har været, at alle arealer i princippet er landbrugsarealer dog således, at det ikke er alle former for landbrug, der kan være overalt.

Synliggørelsen af det enkelte områdes frihedsgrader for landbrugsproduktion er med til sikre fortsat landbrugsdrift på flest mulige arealer. Analysen har endvidere dannet grundlag for de videre prioriteringer af arealanvendelsen i de enkelte karakterområder.

Natur og vandmiljø
Analysen af landbrugets frihedsgrader medvirker til at sætte fokus på, hvor landbruget kan medvirke til at skabe bedre natur ved at bruge naturpleje som driftsform.

Landskab og kulturarv
Store dele af Jammerbugt Kommune er et kulturlandskab bestående af landbrugsarealer med gårde beliggende spredt i landskabet. Synliggørelsen af landbrugets frihedsgrader forventes at være en medvirkende faktor til at Jammerbugt Kommune også i fremtiden fremstår med landbrugsarealer med spredt beliggende gårde.

Befolkningens levevilkår
Sikring af landbrugets produktionsarealer er en medvirkende faktor til at sikre, at befolkningen i Jammerbugt Kommune kan have landbrug som deres hovederhverv.

Synliggørelsen af de enkelte områders frihedsgrader er medvirkende til at skabe et mere sikkert grundlag for landmandets investeringer.  Analysen af områderne kan endvidere afhjælpe lokalisering af bygninger og anlæg i uegnede områder. Eksempler på sådanne områder er nær byer, sårbare arealer i forhold til natur og lignende.

Miljøvurdering af sikring af de landskabelige værdier

Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer, der sikrer de landskabelige interesser i forbindelse med landbrugsbyggeri.

I kystlandet og i Aabybro-området fastlægges det, at det i forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. 

I flade områder med store vidder, som tidligere havbund og slettelandskaber, skal bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.

I bakkede landskaber skal udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. 

I særlige naturområder fastlægges det, at byggeri og anlæg kun kan opføres i ganske særlige tilfælde.

Natur og vandmiljø
Naturinteresserne tilgodeses ved, at der i Område 3. Bygholm Vejle, Område 4. Svinkløv og Område 14. Ryå kun i ganske særlige tilfælde kan opføres landbrugsbyggeri- og anlæg. Hensynet til dyrevelfærd kan være et sådant ganske særligt tilfælde.

Landskab og kulturarv
Store dele af Jammerbugt Kommune er landbrugsarealer med gårde beliggende spredt i landskabet. Gårdene er traditionelt set placeret så de underordner sig landskabet med en diskret placering. Nye landbrugsbygninger er i dag meget store, hvilket medfører, at de ofte kan blive meget dominerende i landskabet.

I kystlandet er den visuelle kontakt til vandet den helt særlige værdi. Samspillet mellem land og vand og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og -anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg, herunder brug af ikke-reflekterende overflader, for at sikre at bygninger tilpasses kystlandskabet bedst muligt.

Det samme er tilfældet i Område 17. Aabybro. Her er koncentrationen af bybebyggelse i området udslagsgivende for sikringen af at byggeri tilpasses landskabet bedst muligt.

I de åbne, flade landskaber er det vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. 

Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. 

I de bakkede landskaber med varieret terræn, skovområder og flere byer og bebyggelser, skal store bygninger og anlæg vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve.

Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form.

Retningslinjerne om indpasning af bygninger og anlæg i de enkelte landskabstyper medvirker til at sikre de landskabelige værdier i kommunen.

Befolkningens levevilkår
Sikring af de landskabelige værdier i form af ro og harmoni i landskabsbilledet har betydning for befolkningens livskvalitet. 

Miljøvurdering af prioritering af landbrugs-, natur-, byudviklings- og fritidsinteresser

Landbruget i Jammerbugt Kommune eksisterer i samspil med mange andre interesser, som byer, ferie- og fritidsanlæg, natur. Retningslinjerne i kommuneplantillægget fastlægger i hvilke områder landbrugsinteresserne skal prioriteres over andre interesser, og omvendt. Retningslinjerne fastlægger endvidere, at i de højtprioriterede landbrugsområder skal landbrugets udviklingsmuligheder vurderes inden der planlægges for byudvikling eller ferie- og fritidsanlæg.

Natur og vandmiljø
Natur- og særlige vandområder sikres gennem retningslinjerne om, at landbruget skal underordne sig de væsentlige naturinteresser.

Landskab og kulturarv
Funktionsopdelingen mellem by og landbrug er med til at opretholde kendetegnet ved landskabet i Jammerbugt Kommune.

Befolkningens levevilkår
Befolkningens levevilkår sikres ved at mindske miljøpåvirkninger og gener fra landbruget ved at funktionsadskille landbrug og boliger mest muligt.

Retningslinjerne for hvilke typer anlæg, der prioriteres i de enkelte områder, hvad enten det er landbrug, byudvikling, natur eller andet, kan afhjælpe lokalisering af bygninger og anlæg i uegnede områder. Eksempler på sådanne områder er nær byer, sårbare arealer i forhold til natur, landskab samt grundvand. 

Overvågning

Landbrugets miljøpåvirkninger reguleres gennem en miljøgodkendelse, og målet med denne godkendelse er, at der opstår færrest mulige gener fra landbruget. Det vurderes ikke, at der skal ske overvågning udover det kommunale tilsyn med landbrug. Tilsynet skal bl.a. sikre, at de vilkår der vil fremgå af landbrugets miljøgodkendelse overholdes.

I forbindelse med revision af Helhedsplan13 vil der blive gennemført en evaluering af retningslinjerne om sikring af de landskabelige interesser i landbrugssagsbehandlingen.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget