Kystnærhedszonen

Du er her: Forside Retningslinjer Kystnærhedszonen Aktiviteter på havet

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Områdetyper Offentlighedens adgang Landvinding Processer og beskyttelse Aktiviteter på havet Ferie- og fritidsanlæg indenfor kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Aktiviteter på havet

11.9 Havvindmøller, andre off-shorekonstruktioner og aktiviteter på søterritoriet

Ved aktiviteter eller etablering af anlæg eller installationer på eller i havet og inden for en afstand af 50 km fra Jammerbugt Kommunes kyst bør Jammerbugt Kommune inddrages i beslutningsfasen og planlægningsfasen forud for igangsætning af anlægget/aktiviteten.


Ligesom aktiviteter og installationer på land vil kunne påvirke oplevelsen af kystlandskabet, vil store infrastrukturanlæg på søterritoriet kunne påvirke oplevelsen af havområdet. Sådanne aktiviteter skal søges begrænset og planlægges integreret med interesserne for landarealet. Store infrastrukturanlæg på søterritoriet er ofte placeret tæt på flyveruterne mellem EU-fuglebeskyttelsesområderne. Konstruktioner kan ofte såvel under etablering som i drift påvirke havmiljøet til skade for flora og fauna og med deraf følgende konsekvenser for fiskeriet. Da der er tale om sårbare naturområder, er det nødvendigt, at de miljømæssige konsekvenser belyses nøje for at undgå utilsigtede effekter og for eventuelt at kunne pege på afhjælpende foranstaltninger.

 

11.10 Effekter på land fra aktiviteter på havet

Eventuelle afledte effekter på land, i form af f.eks. anlægsarbejde, bygningsanlæg, som følge af etablering af anlæg på havet skal belyses, og effekterne skal undgås eller reduceres til et minimum.


Etablering af store offshore-konstruktioner vil ofte kræve etablering af midlertidige landanlæg til produktion, lager, basehavn m.v. Det skal sikres, at disse midlertidige aktiviteter så vidt muligt etableres inden for eksisterende havneområder eller på strækninger, der er robuste over for anlæggene. Disse midlertidige anlæg skal fjernes, umiddelbart efter at anlægsaktiviteten er afsluttet. Elproduktionen fra offshore-vindmøller vil blive ledt i land og skal videretransmitteres via højspændingsnettet. Eventuelle konsekvenser for udbygning af det overordnede elnet skal belyses i forbindelse med planlægningen for offshore-vindmølleparker.

 

Billede af havvindmøller

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget