Landskab og geologi

Du er her: Forside Retningslinjer Landskab og geologi Geologiske beskyttelses- og interesseområder

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Landskaber Lysforurening Geologiske beskyttelses- og interesseområder Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Geologiske beskyttelses- og interesseområder

9.5 Geologiske beskyttelses- og interesseområder

De geologiske beskyttelses­områder, der er vist på kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skov­tilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende de karakteristika, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder.

I de geologiske interesse­områder, der ikke er omfattet af de geologiske beskyttelsesområder, skal anlæg og lignende af ovennævnte karakter indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller de geologiske karakteristika. Kystbeskyttelsesanlæg kan dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet.


Udpegning af de geologiske beskyttelsesområder er foregået på baggrund af tre elementer:

  • Områder, der i særlig grad illustrerer den geologiske udvikling og de geologiske processer. Landskaber, hvor den geologiske udvikling og de geologiske processer er særlig anskuelig, og hvor der samtidig er mulighed for at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at et udviklingsforløb kan erkendes. 
  • Lokaliteter, hvor lagfølgen illustrerer landets geologiske udvikling. Omfattende overvejende lokaliteter, hvor blotlagte profiler kan studeres. Profilerne kan være naturlige - f.eks. ved aktive nedbrydningskyster - eller kunstigt frembragte ved råstofudnyttelse. 
  • Lokaliteter, hvor de geologiske processer stadig er aktive bl.a. kystdynamiske processer.


Jammerbugt Kommune har udpeget tre geologiske beskyttelsesområder:

  • Lien – Svinkløv – Bulbjerg
  • Store Vildmose
  • Fjordholmene

De geologiske beskyttelsesområder indeholder steder, hvis sikring og eventuelle pleje er så væsentlig, at det i givet fald kan blive nødvendigt, at en sikring sker gennem fredninger.

Miljøministeriet har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland udarbejdet et kort over nationale værdifulde geologiske områder i Danmark. I Jammerbugt Kommune er Bulbjerg, Svinkløv-Klim Bjerg og Store Vildmose kortlagt. Disse områder er alle indeholdt i Jammerbugt kommunes udpegninger af geologiske interesseområder.

I kortet kan temaet Nationale Geologiske Interesseområder tændes særskilt. Se endvidere eksternt link til Naturstyrelsens side om geologiske interesser i Nordjylland.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget