Teknisk anlæg, virksomhed og VVM

Du er her: Forside Retningslinjer Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Virksomheder og støj

 
Byer og byudvikling Detailhandel Trafikanlæg Teknisk anlæg, virksomhed og VVM Forsyningsanlæg Vindmøller Virksomheder og støj VVM-pligtige anlæg Biogasanlæg Fritidsformål Jordbrug og skovrejsning Kulturhistorie Naturbeskyttelse Landskab og geologi Vandmiljø Kystnærhedszonen Landzonepraksis Klima

Virksomheder og støj

4.16 Afstand imellem forurenende virksomhed og forureningsfølsom arealanvendelse

Ved planlægning og lokalisering af særligt forurenende virksomheder og aktiviteter bør der sikres afstand til forureningsfølsom arealanvendelse i form af konsekvensområder.


En række af samfundets aktiviteter har eller har haft indvirkning på miljøet og omgivelserne i form af støj, luft og forurening. For at sikre og forbygge genemæssige konflikter udpeges der en række vejledende konsekvensområder, indenfor hvilke der i den konkrete sagsbehandling skal afdækkes, hvilke aktiviteter der kan placeres i disse områder. Konsekvensområderne kan påvirke planlægningen væsentligt eller direkte hindre, at det ønskede kan gennemføres. 

Konsekvensområder er som udgangspunkt vejledende, og skal afdækkes i den konkrete sagsbehandling. Konsekvensområderne har til formål at danne en »bufferzone« mellem virksomheden og andre arealanvendelser.

Det skal sikres, at der ikke som følge af etablering af forureningsfølsomme anvendelser eller udlæg af for små konsekvensområder pålægges betydende begrænsninger i eksisterende virksomheder og anlægs drifts- eller udvidelsesmuligheder. Det gælder blandt andet ved etablering eller udvidelse af boligområder, institutioner, rekreative områder og andre støjfølsomme formål i nærhed af eksisterende erhvervsområder, tekniske anlæg, støjende fritidsanlæg og andre forurenende aktiviteter. Det bør også sikres, at grønne arealer, der hidtil har fungeret som bufferzoner omkring eksisterende virksomheder og anlæg, og som ønskes udlagt til egentlige rekreative områder, udlægges på en sådan måde, at virksomhedernes og anlæggenes anvendelse ikke begrænses betydeligt.

Eksempler på forureningsfølsomme arealanvendelser er boligområder, institutioner, sommerhusområder og campingpladser. Det kan også omfatte andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentlig element i stedets totaloplevelse. Som eksempel kan nævnes rekreative områder, hvor støjmæssig uforstyrrethed er en væsentlig baggrund for definering af det pågældende område som et rekreativt område.

Begrebet omfatter forurenende virksomheder, anlæg og aktiviteter. Eksempler er produktions- og fremstillingsvirksomhed, tekniske anlæg, flyvepladser, og støjende fritidsanlæg (f.eks. motorsports- og skydebaner).

Ved et acceptabelt forureningsniveau ved forureningsfølsomme anvendelser forstås, at en virksomheds, et anlægs eller en aktivitets forureningsbidrag ikke medfører, at den enkelte virksomheds, anlægs eller aktivitets konkrete forureningsbelastning ligger ud over vejledende grænseværdier ved den pågældende forureningsfølsomme arealanvendelse.

 

Slagteriet Rose Poultry i Skovsgård er kategoriseret som en risikovirksomhed (virksomhed med særlige beliggenhedskrav). Omkring virksomheden er der udlagt et konsekvensområde på 500 meter. Konsekvensområdet skal friholdes fra forureningsfølsom anvendelse. Konsekvenszonen på 500 meter fremgår af kortet.

 

4.17 Planlægning og udbygning af skydebaner

Udbygning af skydebaner skal ske med udgangspunkt i at hver enkelt eksisterende bane udnyttes bedst muligt.


Bedst mulig udnyttelse af en skydebane kan f.eks. opnås ved et eller flere af følgende initiativer:

  • Forbedret støjafskærmning
  • Øge den effektive skydetid
  • Øge antallet af standpladser
  • Muliggøre flere typer skydning
  • Åbne for flere brugergrupper (gerne både offentlige og private)
  • Forbedre brugerfaciliteter (klub- og servicebygninger)
  • Optage brugere fra nedlagte baner

 

4.18 Støjbelastede arealer i landzone

Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.


Støjbelaste arealer i landzone er typisk omkring jernbaner, veje, lufthavne, skydebaner og motorsportsbaner.

Aalborg Lufthavn er udlagt som lufthavn af regional betydning. Flyvestation Aalborg udgør med hensyn til behandling af støjforhold en del af Aalborg Lufthavn.

Skydeterræn Tranum er udlagt som militært skydeområde til blandt andet øvelser med kampfly og til feltskydningsøvelser.

 

Interne links

 

Eksterne links

 
Status

Vedtaget